preload loader
Brorsons kirken ryddet for Irakere

Anholdt iraker i håndjern under politiets aktion og anholdelse af 19 irakere i Brorsons Kirken i København natten til torsdag.

Foto: Andreas Hagemann Bro © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Vidne: Hjerteskærende at se irakere

13. aug. 2009 12.00 Indland Opdat.: 13. aug. 2009 13.29

- Bussen var fyldt, og de sad med hænderne på ruden og kiggede ud. Det var virkeligt hjerteskærende, fortæller 39-årige Gitte Kjær Hansen om nattens rydning af Brorsons Kirke.

Hun så, da politiet kørte væk med en bus fyldt med afviste irakiske asylansøgere, som siden 15. maj har søgt tilflugt i kirken.

Gitte Kjær Hansen bor i nærheden af kirken og blev vækket af sin mand lidt i to i nat, fordi han hørte, at der uro i gaden.

Skræmte og vrede demonstranter
Parret gik ned til kirken, hvor betjente netop havde tvunget de irakiske mænd ind i en bus, der var omringet af politifolk og politibiler.

- Der var en mur af politi. Det virkede skræmmende. Der var rigtig mange politifolk og hunde, fortæller Gitte Kjær Hansen.

- Jeg vil tro, vi var et par hundrede mennesker foran Brorsons Kirke. Folk var chokerede, rystede, vrede og kede af det, fortæller den 39-årige kvinde.

Demonstranterne råbte "Asyl til alle - her og nu", men ellers forholdt alle sig ifølge Gitte Kjær Hansen i ro.

Begyndte bare at slå
Politiet - og demonstranter - eskorterede langsomt bussen ned af vejen.

- Politiet gik foran bussen. Der var et tykt bælte af betjente med hjelme og kampuniformer, fortæller Gitte Kjær Hansen.

Men bussen nåede ikke langt, før ruten var blokeret af en levende mur af siddende demonstranter.

- Politiet begyndte bare at slå på dem, og trække dem væk. Jeg stod næsten ude ved vejen, og alt gik enormt stærkt. Betjente stormede hen, hvor jeg stod, og jeg blev så bange. Der skulle ingenting til, før de slog. Men jeg blev ikke ramt, for jeg valgte at gå lidt ud til siden, fortæller øjenvidnet.

Fik forhindret stenkast
Men flere af demonstranterne oplevede en hårdhændet behandling.

- De græd og råbte. Men de fleste fortrak sig eller blev korporligt trukket væk fra blokaden.

Ved siden af vejen stod en container fyldt med sten og jord, men aktivister fra Kirkeasyl fik forhindret demonstranter i at tage kasteskyts herfra, for at undgå mere vold.

Vigtigt med vidner
Da politiet havde banet vejen kom betjente og irakere hurtigt videre.

- De kørte i fuld fart væk. Det var dér, jeg så irakerne sidde med hænderne på ruden og kigge ud, siger Gitte Kjær Hansen

- Jeg var rystet, og rigtig, rigtig ked af det. Og jeg var bange. Samtidig føler jeg, det var vigtigt, at jeg var vidne til det. Mange tror, at sådan noget bare foregår stille og roligt, men det gør det ikke.

Sagen kort

  • 13. maj indgår Danmark en hjemsendelsesaftale med Irak, der gør det muligt at tvangsudsende de afviste irakiske asylansøgere, som ikke rejser frivilligt.
  • 15. maj søger en stor gruppe irakere kirkeasyl først i Vor Frue Kirke, siden i Brorsons Kirke, i København i protest mod udsendelsesaftalen.
  • 4. juni kritiserer FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, Danmarks aftale med Irak om hjemsendelse af 272 afviste asylansøgere. Irakiske flygtninge fra de fem centrale provinser bør ifølge FN's konventioner betragtes som flygtninge.
  • 12. juni understreger det irakiske udenrigsministerium på sin hjemmeside, at Irak ikke tager imod afviste asylansøgere, der er tvunget til hjemsendelse. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech fastholder, at der er en aftale om tvangshjemsendelse.
  • 25. juni sendes de første seks afviste irakiske asylansøgere med fly til Bagdad.
  • 4. august 2009 beder Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech politiet om at sætte tempoet op med at få sendt de afviste irakiske asylansøgere hjem. Politiet svarer at de gør hvad de kan.
  • Natten til den 13. august fjerner politiet 19 mandlige irakere fra Brorsons Kirke. Desuden anholdes fem demonstranter.
 

Send eller anbefal link

 

BILLEDSERIE: Rydning af Brorsons kirke

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

Nedtur: Sådan føles det at være græker

(18:01)

Vi har overført den græske spareplan til almindelig, dansk familie. De ville miste 11.100 kroner om måneden og skulle vinke farvel til ferie, bil og hus

 

Ministerflugt fra græsk regering

(17:46)

Tre yderliggående græske ministre trækker sig fra regeringen. De er utilfredse med den nye redningsplan.

 

Elbæk: Musiklivet burde være jublende glade

(16:21)

Kulturminister Uffe Elbæk svarer nu igen på kritikken af hans musikplan, som flere mener, er for uambitiøs.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.