Ekspert: Kirken har ingen særbeskyttelse

Kirken er et offentligt sted, hvor også politiet kan gå ind, fastslår kirkerets-ekspert. Fredhelligheden forsvandt med reformationen.

Der er intet til hinder for, at politibetjente går ind i en kirke. Det fastslår kirkehistoriker og kirkeretsekspert Per Ingesman fra Teologisk Fakultet på Aarhus Universitet.

- Det er ikke er fredhelligt sted. Det begreb findes ikke i dansk ret, siger han til politiken.dk

Det er et offentligt sted. Intet hindrer politiet i at have adgang, kirker har ingen retlig beskyttelse, forklarer Per Ingesman.

Opfattelsen af kirker som fredhellige steder, der er ukrænkelige bygger på den særstilling, som den katolske kirke havde i samfundet før reformationen.

- I middelalderen var kirkens fredhellighed retligt garanteret. Det var et af kirkens privilegier, at hære ikke kunne trænge ind i kirkerne, siger kirkeretsforskeren.

Kirkerydninger er sjældne
Det er uhyre sjældent, danske kirker bliver centrum for uroligheder, hvor politiet må gribe ind.

I nyere tid er den mest berømte sag slagsmålet ved den lille Hjardemål Kirke i Nordvestjylland i 1970. Hippier fra det, der i dag kendes som Frøstruplejren, besatte kirkens tårn i protest mod det borgerlige Danmark.

Lokalbefolknings forsøg på at fordrive aktivisterne – otte mænd og syv kvinder – resulterede i blodsudgydelse i kirken.

To lokale unge mænd blev mødt med slag fra jernstænger, da de løb storm mod kirketårnet, og den ene blev så hårdt medtaget, at han måtte på sygehuset i Thisted for at få to flænger i hovedet syet sammen.

Dem voldsomme reaktion udløste en politiaktion med et opbud på 75 politifolk fra Århus, Aalborg og Thisted, som fik den dobbelte opgave at få aktivisterne ud af kirken.

Palæstinensersærloven
I 1991-92 opholdt en gruppe palæstinensere sig i Blågårds Kirke på Nørrebro for derigennem at sikre sig asyl.

Det lykkedes, da socialdemokraterne, de radikale og SF sikrede de i alt 321 statsløse palæstinensere ophold i Danmark gennem en særlov.