Par husede 12 irakere efter rydning
14. aug. 2009 15.45 Indland
Opdat.: 14. aug. 2009 17.09En 21-årig kvinde og hendes kæreste trak topmadrasserne af deres senge, lagde sofapuder på gulvet og lavede sovepladser til 12 irakiske kvinder, børn og en ældre mand i deres lejlighed, efter politiet havde ryddet Brosons Kirken for afviste irakiske asylsøgere.
Hvad hun gjorde var ulovligt. Alligevel var hun ikke et sekund i tvivl, da hun mødte en gruppe irakere ved en sidegade til Brorsons Kirken under rydningen:
- Der står en gravid kvinde på gaden i en tynd natkjole, uden sko på og med sit 10 måneder gamle barn. Loven siger, at jeg skal lade hende stå. Men så er du sgu da nødt til at lytte til noget andet, siger kvinden, der ønsker at være anonym, til DR Nyheder.
Gravid kvinde i bare tæer
Den danske kvinde er studerende og læser til daglig på HF. Men hun kendte i forvejen de fleste af irakerne, for hun kom jævnligt i kirken, da de opholdt sig der.
Derfor tog hun straks ned for at deltage i blokaden, da hun modtog et opkald om rydningen af kirken sent natten til torsdag.
I en sidegade til kirken fandt hun en lille gruppe irakere bestående af en 78-årig mand og hans 55-årige kone, en gravid kvinde i 6. måned med et barn på 10 måneder og kvindens 40-årige svigerinde og dennes to børn på syv og ti år. Alle var iklædt nattøj og flere havde bare tæer.
- Børnene løb hen til os og kaste sig op til os, mens de græd og græd. Vi vidste ikke, om de var sluppet væk, eller om de havde fået lov til at gå. Jeg vidste bare, at jeg måtte få dem væk derfra og hen til et sted, hvor de kunne være trygge, fortæller kvinden.
12 irakere på 65 kvadratmeter
Derfor bragte hun gruppen hen til sin lejlighed. Der med hendes ord ligger tæt på kirken, men langt nok væk til at skåne børn og kvinder fra lyden af sirener og larmen fra rydningen.
En af irakerne forklarede senere, at gruppen havde været gennet ind i en af politiets busser. Men at de her havde fået valget mellem at blive i bussen eller gå. Gruppen valgte det sidste og stødte derefter på kvinden.
De tog med hjem i kvindens 65 kvadratmeter store treværelses lejlighed som i nattens løb blev til samlingssted for hele 12 irakere og en del af deres familiemedlemmer.
Parret lavede sengepladser, hvor de kunne. Men der blev ikke rigtig sovet alligevel, for irakerne var for chokerede, forklarer hun.
- Der var ikke noget tilbage. De sad bare fuldstændig apatiske og kunne ikke forstå, at noget som dette kunne ske i Danmark. Mens børnene græd og græd og bagefter sad de bare helt stille. Det var helt mærkeligt at bare se børn sidde og stirre ud i luften på den måde.
Som at afvise jøderne
Dagen efter blev asylsøgerne fordelt andre steder, for som kvinden forklarer, så var det ikke optimale forhold i lejligheden. Men hun fortsætter med at hjælpe irakerne, hvor de nu opholder sig.
- Jeg forstår ikke, hvordan det danske system bare blankt kan afvise folk der flygter fra krig. Hvis vi forestillede os at 2. verdenskrig foregik nu, så var det det samme som at afvise jøderne ved grænsen, siger hun.
På spørgsmålet om hvorfor hun involverer sig så meget i denne her sag, lyder svaret prompte:
- Hvordan kan man lade være.