preload loader
Thomas Rathsacks bog Jæger

Ytringsfrihed, landsskadelig virksomhed eller penge? Synspunkterne er markante på dr.dk/nyheder om Politikens udgivelse af bogen om jægersoldaterne.

© Scanpix

 

Redigeret af: 

 

Heftig debat på dr.dk om bogudgivelse

16. sep. 2009 11.40 Indland Opdat.: 16. sep. 2009 11.53

Dagbladet Politiken har gjort det igen: Trykt en hel bog, som ellers ville være problematisk at skaffe, da et forbud var på vej.

For 14 år siden var det daværende EU-kommissær Ritt Bjerregaards "Kommissærens Dagbog", som avisen valgte at bringe som et særligt tillæg, og i dag er det så den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks bog "Jæger - i krig med eliten", som Politiken har optrykt som et særligt tillæg.

Det er sket i ytringsfrihedens navn, men forlydender vil vide, at avisen samtidig har sørget for et væsentligt større oplag end normalt for en onsdagsavis på en kølig septemberdag.

Hvad mener læserne?
Indtil videre er der næppe mange, der har læst hele bogen. Men derfor kan man godt have holdning til, om det er en god eller dårlig idé at trykke bogen.

Dr.dk/nyheder stillede spørgsmålet til brugerne: "Hvad mener du om Politikens beslutning om at udgive bogen?".

"Anders", der har den første kommentar, mener det er et svært spørgsmål, men han hælder til, at trykningen under de nuværende omstændigheder ikke er klog, da vi er en krigsførende nation. Den holdning deles af rigtig mange på siden.

Timo Jensen kalder det et stunt og spørger retorisk om, at hvis nu danske soldater mister livet fordi avisen har afsløret hemmeligheder, vil Politikens chefredaktør så møde op hos familien og overbringe nyheden?

Skal man købe avisen eller lade være
Kenneth Wilson skriver klokken 22.36, at han synes det er en klog beslutning, og at han nok vil købe et eksemplar af avisen.

Dertil vil redaktionen her sige, at så håber vi, han har fået den, for det siges, at den allerede tidligt om morgenen blev revet væk fra de normale løssalgssteder. Så den opfordring, der kommer fra "Stejn" klokken 9.17 onsdag morgen om at lade være med at købe avisen, for at Politiken lader være med at trykke en bog en anden gang, kommer nok for sent.

"JM" mener at vi har gjort os til fanebærer for ytringsfriheden, og at det derfor må være i orden at udgive en bog, der alligevel er ude på nettet. Peder Simonsen mener at soldaten naturligvis har undladt hemmelige ting, der kan være til fare for andre, og sammenligner udgivelsen med bøger af B.S. Christiansen, og en anden jægersoldat, Molkthe Leth.

"John" gør opmærksom på, at det ikke er Politiken, men forsvaret, der sender unge mennesker i krig.

Tænk hvis briterne havde gjort det samme
Ovenstående betragtninger er fra de første kommentarer på siden. Kendetegnende for brugerkommentarerne i øvrigt, er for de flestes vedkommende, at de ikke bare skriver deres holdning, men argumenterer.

Et historisk argument kommer for eksempel fra "Per K", som anfører, at hvis englænderne havde haft samme forhold til offentliggørelse af militær hemmeligheder under anden verdenskrig, ville utallige mennesker have betalt med deres liv for det. 

Martin Hansen mener, at hvis soldaternes liv er i fare, er det først og fremmest, fordi vi har sendt dem i krig.

Ytringsfrihed eller landsskadeligt
"Frank" citerer hele grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed, som jo giver enhver ret til at offentliggøre sine tanker. Men grundlovsparagraffen har dog også den tilføjelse, at den ret  er under ansvar for domstolene.

Jakob Vester bemærker, at grundlovens tanker om ytringsfrihed ikke giver fri anledning til at offentliggøre oplysninger om statens sikkerhed, og Bjørn Hansen mener Politiken burde have taget spørgsmålet om offentliggørelse til en domstol i stedet for bare at offentliggøre den.

Bemærkningerne om grundloven får de næste indlæg på dr.dk til at dreje sig om ytringsfrihed, og her nævnes Muhammedtegningerne igen.

Det sidste ord er næppe sagt i sagen om bogen, heller ikke fra brugerne af dr.dk, hvor Per Kristensen mener det er sjovt, at DR "lader dette kommentere, for det sker kun ved udvalgte ting".

Men synspunkterne om spørgsmålet går lige fra at hylde Politiken som forsvarer af ytringsfrihed til at se avisen som samfundsskadelig.

Send eller anbefal link

Hvad mener du?

Alle artikler i bog-sagen

 

 

DANMARKSKORT: Her bliver flest lejere sat på gaden

(14:07)

Næsten 5000 lejere blev i 2011 sat på gaden, fordi de ikke kunne betale huslejen. Se på Danmarkskortet, hvor i landet, det sker.

 

Gymnasium anbefaler propagandaorgan

(15:10)

På tre danske gymnasier har man anbefalet sine elever at bruge et internetleksikon, der betegner Venstre som en kriminel organisation.

 

Svensk statsminister ønsker pensionsalder på 75

(14:54)

Statsminister, Fredrik Reinfeldt, vil også gåre det lettere at skifte karriere midt i livet.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.