Forældrekurser skal stoppe ballademagere
27. sep. 2009 08.45 Hvidovre
Opdat.: 27. sep. 2009 13.49Forældrene i Avedøre Stationsby skal lære - at være forældre.
På den måde skal balladen i Stationsbyen tackles.
Vold, hærværk og røverier har i mange år præget livet i Avedøre Stationsby. Men nu satser Hvidovre Kommune på forældrekurser som fra januar måned skal uddanne forældrene til at tage ansvar for børnene i deres hverdag
Og det er en god ide, siger Søren Østergaard fra forældregruppen i Avedøre Stationsby:
- Der er forældre, der virkelig har problemer med deres børn, og hvis det kan hjælpe dem med deres børn, så vil det være gavnligt. De skal lære at få børnene ordentlig tid i seng, give dem det rigtige at spise og i det hele taget tackle de problemer de løber ind i før eller senere, siger han.
Udover forældrekurser er planen også at lave en klub og nogle åbne værksteder i Avedøre Stationsby.
I onsdags fik fire unge fængselsstraffe for en stribe grove røverier i Avedøre.