Antenneforeninger nøler med tv-signal

Mange antenneforeninger tøver med at sørge for, at medlemmer kan modtage det nye digitale tv-signal. Fagfolk frygter op mod en kvart mio. husstande med sort skærm.

Antenneforeninger nøler med at omstille sig til digitale tv-signaler fra DR og TV2.

Op mod en kvart million husstande med fællesantenner risikerer, at skærmen går i sort, når de stiller ind på DR og TV2 efter omstillingen den 1. november fra analoge til digitale signaler.

Det frygter antenneforeninger, boligselskaber, antenneinstallatører og leverandører af tv-signaler efter et fælles statusmøde.

Små antenneforeninger er uopmærksomme

Alt for få af de små 6.000 antenneforeninger har taget skridt til at omstille sig til at modtage de digitale signaler, sådan som de større antenneforeninger for længst har sørget for.

Kampagnerne for at få folk til at skifte over har fokuseret for meget på de husstande, der selv tager fjernsynssignalerne ned, siger formanden for samarbejdet i Aftalen om Fællesantenneområdet, Erik Nielsen.

- I en stor del af informationen oplyses det, at husstande med fællesantenne kan fortsætte som hidtil med analog modtagelse. Det er også korrekt. Men det skal huskes, at det forudsætter, at selve fællesantenneanlægget omstilles til digital modtagelse, siger Erik Nielsen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: