Glæde

- Vi er lykkelige, fordi vi grundlæggende er trygge. Danmarks kvaliteter forstås nok bedst, når man har boet i lande uden vores sikkerhedsnet, skriver en af dr.dk's brugere.

Foto: lusi © stock.xchange

 

Skrevet af: 

 

Dr.dk’s brugere: Trygheden gør os lykkelige

30. sep. 2009 11.16 Indland

Debatten raser på dr.dk. Den amerikanske talkshow-vært Oprah Winfrey søger nemlig danskere til at fortælle hende om København, og hvorfor vi i flere undersøgelser bliver betegnet som verdens lykkeligste.

Derfor spurgte vi brugerne af siden, hvad de ville fortælle Oprah om Danmark, København, og deres liv i Danmark, hvis de fik muligheden for at være med i hendes program.

Fed lykke til alle
Flertallet af brugerne mener, at vi er lykkelige, fordi vi lever i et trygt samfund med et solidt socialt sikkerhedsnet.

Brugeren Bettina skriver for eksempel:

- Vi er lykkelige, fordi vi grundlæggende er trygge. Danmarks kvaliteter forstås nok bedst, når man har boet i lande uden vores sikkerhedsnet. At udtale sig på denne måde er ikke ensbetydende med, at vi skal sidde med hænderne i skødet. Meget kan da gøres bedre. Selv har jeg den lykke at have en vidunderlig familie, vi er raske, vi har hus, arbejde, uddannelse, mad, venner. Og fordi jeg føler mig så rig (ganske vist ikke i kroner), har jeg overskud til at lave community work. FED LYKKE TIL ALLE ... også Oprah!

Kan vende tilbage til job efter barsel
Julie Peitersen synes også hun lever et sikkert og trygt - og altså også lykkeligt - liv:

- Jeg vil fortælle Oprah at jeg er lykkelig fordi: Jeg er på barsel og er sikret at jeg kan vende tilbage til mit job. Jeg kan komme til læge eller hospital med mine børn hvis de er syge. Jeg har en god uddannelse. Jeg har en dejlig lille lejlighed hvor jeg bor med min skønne familie, vi har en fantastisk udsigt og kun 10 minutter til Rådhuspladsen, skriver hun.

Alle betaler for tryghed
David Granum hæfter sig også ved det danske vældfærdssystem som grundpillen i danskernes lykkelige liv:

- Jeg ville fortælle hende, at Danmark er bygget på en ide om et velfærdssamfund, hvor vi alle sammen betaler for, at vi kan komme på hospitalet, i skole, på universitet og så videre. På den måde sikre vi os, at samfundet løber rundt, og at vi alle kan have det godt. I hvert fald i princippet.

Selvmord og misbrug er ikke lykke
Det er dog ikke alle dr.dks brugere, der mener at danskerne er lykkelige. Lilli Rodeck er af den stik modsatte opfattelse:

- Vi har en høj selvmordsrate, mange skilsmisser, mange hjemløse, mange misbrugere og mange psykisk syge. Så hvilke parametre man måler national lykke ud fra, er mig en gåde, skriver hun.

Er flere pølser og firehjulstrækkere lykke
En bruger, der kalder sig W, mener heller ikke, at danskerne er lykkelige - tværtimod, skriver vedkommende lettere sarkastisk:

- Hvis det er lykke, at vi har fået flere penge gennem skattelettelser til at spise flere pølser og køre i firehjulstrækkere, ja så er vi lykkelige. Hvis det er lykke, at vi har lukket om os selv og er blevet intolerante overfor alt der er anderledes, ja så er vi lykkelige. Hvis det er lykke, at alle skal presses til det yderste på arbejdsmarkedet, og for den sags skyld alle uden for arbejdsmarkedet, så alle kan gøre en ekstra indsats og som sidegevinst har opnået at få stress gjort til en folkesygdom, ja så er vi lykkelige.


 

Send link til:

 

TV- og radio

Nyhedsquiz uge 5

Nyhedsquiz uge 5

I ugens nyhedsquiz skal du blandt andet svare på, hvor mange penge der blev samlet ind ved Danmarks Indsamlingen.

 

TEMA: Jordskælv i Haiti

TEMA: Jordskælv i Haiti

Over 200.000 menes omkommet efter jordskælvet i Haiti, der er ramt af den alvorligste humanitære krise i årtier.

 

Send os dine sne-billeder

Send os dine sne-billeder

Sne og frost præger Danmark. Send os dine nye sne-billeder på 1212@dr.dk eller som MMS til 1212 N.

 

Tirsdag d. 9. februar

Dag: -2°

Nat: -8°

10 m/s
Se mere

Flere og hurtigere nyheder på DRs tekst-tv

Flere og hurtigere nyheder på DRs tekst-tv

DR forbedrer forsiden på tekst-tv side 100. DRs nyhedsjournalister kan via en bedre arbejdsgang lægge flere nyheder endnu hurtigere på tekst-tv.

 

Hør Radioavisens bøffer

Hør Radioavisens bøffer

Et af Danmarks mest troværdige medier laver også ind imellem svipsere. Hør hvilke bøffer Radioavisen lavede i 2009.

 

Regionale nyheder

Nyheder på andre sprog

Nyheder på andre sprog

Læs nyheder fra DR Nyheder på andre sprog: Engelsk, Tyrkisk, Arabisk, Urdu, Somali og Bosnisk.

 

Seneste Fejl og Fakta

 
 
orientering

Konstruktive Nyheder

Konstruktive Nyheder

Kan man blive opløftet og inspireret af nyheder? Ja, mener vi i DR Nyheder, der har sat os for at udfordre vores egen og vort fags journalistiske vanetænkning.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.