Forsker: Filmen gør det næppe værre
08. okt. 2009 11.55 Indland
Opdat.: 08. okt. 2009 12.15- Nu har jeg arbejdet med arabiske medier i nogle år, og jeg mener ikke programmet her vil gøre det værre, end det er. Sådan siger Ehab Galal, forsker i arabiske medier på Københavns Universitet, efter at have set traileren, reklamefilmen, for det program om Danmark, som bliver vist i den arabiske verden i aften.
Han tilføjer til bemærkningen om at det ikke bliver værre, at vi også skal huske, at Danmarks image er dårligt, og det har det været siden Jyllands-Postens tegninger.
Ehab Galal tror dog ikke at denne film vil komme til at betyde noget på længere sigt.
Programmet, som Al Jazeera viser i aften, hedder "under mikroskopet", og er et månedligt program, der har været sendt den første torsdag i hver måned siden 1996.
Dermed har programmet mange faste seere; folk der følger med i programmet, som er et af kanalens mere seriøse programmer, siger Ehab Galal.
Men han bemærker, at det, som han har set netop ikke er selve filmen, men traileren, og at det jo ikke er sikkert, selve programmet er lige så skarpt klippet.
En undertitel til programmet er Konfrontation i København, og derfor er der stærke billeder.
- Der er konfrontationer her, som jeg ikke kender til, og jeg har boet i København i 30 år, bemærker forskeren til DR Update.