preload loader

 

Skrevet af: 

 

Al Jazeera-film uden meget sprængstof

08. okt. 2009 19.41 Indland Opdat.: 08. okt. 2009 20.08

Den på forhånd omdiskuterede dokumentar om Danmark, der blev sendt til den arabiske verden på kanalen Al Jazeera, er slut.

De seneste dage har det lydt, at filmen vil vise, at Danmark er et racistisk land, men det meste af filmen har karakter af en afbalanceret dokumentar, hvor alle parter bliver hørt lige meget.

Både politikere, politi, bandemedlemmer fra begge sider af bandekonflikten, almindelige indvandrere får taletid om deres syn på Danmark og integrationsproblematikken.

Fra trygt til utrygt land
Filmen starter med at fortælle, at Danmark er et af de mest trygge samfund i Europa, men at landet de senere år er blevet mere utrygt på grund af den verserende bandekonflikt mellem rockere og indvandrerbander.

Herefter efter følger en beskrivelse af, hvordan de første indvandrere kom til Danmark i 60'erne for at bidrage til landets opbygning, og hvordan flygtninge fra Balkan kom i 90'erne for at leve i tryghed i Danmark.

Socialminister forsvarer dansk politik
Filmen viser også et af Danmarks asylcentre, og beskriver hvordan folk lever her i flere år: Programmet taler med en asylansøger fra Irak, der er flygtet fra Saddam Husseins regime.

Han fortæller, at han i Irak ville kunne blive dræbt af soldater lynhurtigt, men at han her i Danmark sidder på ubestemt tid - og derfor dør indvendigt lige så stille.

Socialminister Karen Ellemann bliver også interviewet i programmet, hvor hun forsvarer den danske regerings politik: Hun siger blandt andet, at regeringens politik er hård, men fair.

- Vi overtræder ingen konventioner, men vi har bestemte regler for dem, der kommer hertil, siger Karen Ellemann i filmen.

Brian Mikkelsen citeres
Efter tyve minutter og en reklamepause skrues der en smule op for kritikken af Danmark.

Programmet forklarer, at den første generation, der kom til Danmark, klarede sig godt, og havde en god indtægtskilde. Men flere fra anden og tredje generation har haft det sværere med at få arbejde og klare sig i Danmark, forklarer programmet.

De arabiske seere bliver forklaret, at nogle af de indvandrere, der ikke klarer sig så godt søger sammen i bander.

Programmet bringer et citat, af justitsminister Brian Mikkelsen, der siger, at indvandrere, der laver ballade, bør sendes ud af landet.

Indvandrerbande: Bandekrig skyldes racisme
Herefter klippes der til Nørrebro i København, hvor forskellige unge indvandrere, der er anonyme, interviewes. De fortæller, at rockerne skyder som sindssyge efter dem, og at de håber rockerne dør i helvede, som det udtrykkes.

Samtidig siger de unge, at politiet har sympati med rockerne og hjælper rockerne.

De unge siger, at Hells Angles er racister, og at det er derfor, de skyder efter dem. De mener, at den verserende bandekonflikt skyldes racisme.

Det afviser HA's talsmand Jørn "Jønke" Nielsen, der siger, at de ikke er i konflikt med nogen. I stedet er det medierne, der blæser tingene op, siger han.

Sanger kender ikke til racisme
Til sidst i dokumentaren skrues der igen ned for kritikken, og de arabiske seere møder sangeren og rapperen Issam B fra det multietniske band Outlandish.

Han fortæller, at han aldrig har mødt racismen, og at det samme gælder hans far, der kom til Danmark.

Han mener, at racisme ikke kun er et dansk problem, men et internationalt problem.

Efter 45 minutter sluttede dokumentaren.

Send eller anbefal link

 

Kraftig snefygning flere steder i landet - topper kl. 11

(06:31)

Frisk vind til kuling ved Østersøen sætter gang i snefygning. Torsdag middag topper det, og torsdag aften hører det op for denne gang

 

BILLEDER: Hotel brændt ned til grunden

(06:17)

Hotel Sønderhav i Kollund ved Kruså er brændt ned til grunden efter en eksplosionsagtig brand i aftes. Klik her og se den raserede bygning.

 

Elever må bruge Google til eksamen

(05:57)

Fra 2014 kan elever på det almene gymnasium, handelsskolen og htx for eksempel gå til skriftlig eksamen i engelsk på a-niveau med hjælp fra Google.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.