Lysshow fejrer nyt tv-signal

Når det analoge tv-signal lukker og slukker natten til søndag, vil det nye digitale tv-signal bliver fejret med Europas hidtil største lysskulptur.

Syv tårnhøje tv-sendere rundt i landet vil lørdag aften forvandle sig til farvestrålende lyssøjler i Europas hidtil største lysskulptur. Det oplyser tv-udbyderen Boxer, der med det lysende show vil fejre premieren på det digitale tv-signal. Det analoge tv-signal lukkes ned natten til søndag.

Fra klokken 18 til kort før midnat vil de store lyskastere oplyse tv-masterne med spektakulær lyskunst. Lysskulpturen er digitalt synkroniseret, så man ved alle syv tv-master ser præcis de samme farvespil og lysbevægelser på nøjagtig samme tid.

- Det store lysshow vil på digital vis illustrere den fantastiske forvandling, der sker med tv-masterne lørdag nat. Når danskerne vågner søndag morgen, sender masterne digitalt. Så kan man pludselig tage op til 40 kanaler på en almindelig tv-antenne, siger direktør Steen Ulf Jensen fra Boxer TV.

Lad der blive lys

Masterne, der indgår i lysshowet, er Nibe-senderen ved Aalborg, Søsterhøj-senderen ved Århus, Varde-senderen, Tommerup-senderen på Fyn, Gladsaxe-senderen i København, Vordingborg-masten på Sydsjælland og Rø-senderen på Bornholm.

Ved godt vejr kan man se showet på lang afstand. Men det bliver flottest inden for et par kilometer fra masten, lyder det fra Boxer.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: