Gode penge at hente ved indsamling på valgsteder
17. nov. 2009 08.32 Indland
Opdat.: 17. nov. 2009 08.34SOS Børnebyerne er en af de organisationer, der samler ind i dag ved valgstederne. Og de håber på at få en million kroner i kassen, siger Line Groven Hermansen, kommunikationschef i SOS Børnebyerne, til Radioavisen.
Når de satser på, at det går så godt, skyldes det, at de ved EU-valget i sommer fik et rigtig godt resultat. Derfor har de valgt at prøve igen ved kommunalvalget.
Mere end ved at stemme dørklokker
Også Red Barnet og ASF-Dansk Folkehjælp vil stå ved valgsteder rundt om i landet.
Generalsekretær ved Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, siger, at deres erfaring er, at de, ved at samle ind på valgsteder, får i gennemsnit 400 kroner mere i indsamlingsbøsserne, end hvis de går ud og ringer på dørklokker.
Brug for pengene
Og der er hårdt brug for pengene på grund af finanskrisen. Klaus Nørlem forventer at 25 procent flere i år vil søge om økonomisk hjælp til julen.
- De danskere, som allerede er fattige og lever i fattigdom, er simpelt hen blevet fattigere, siger han.