preload loader

Et baseballbat som værn mod ubudne gæster er meget populært blandt danskerne, men det er ulovligt og en dårlig idé, siger politiet og Det Kriminalpræventive Råd.

Foto: flobele © stock.xchng

 

Lagt på af: 

 

Danskerne vil forsvare deres hjem med våben

22. nov. 2009 19.47 Indland

Et ordentligt slag i siden med et baseballbat eller et kraftigt sprøjt med en peberspray. Vi er klar til at forsvare os selv og vores egen ejendele, viser en ny meningsmåling, som Wilke har foretaget for Nyhedsbureauet Newspaq.

8,5 procent af de adspurgte har allerede et slagvåben, en peberspray eller lignende liggende i hjemmet, mens 17,7 procent overvejer at anskaffe sig det.

Baseballbats er et hit- men ulovlig ved forsvar
Og at vi er klar til at gribe til våben i kampen mod hjemmerøverier, bekræfter medejer af internetshoppen JustTrading.dk, Jakob Just. Hjemmesiden har siden 2007 solgt baseballbats, og det har været en stor succes.

- Når vi læser om hjemmerøverier i pressen, kan vi mærke en tydelig stigning i salget af baseballbats. 90-95 procent af baseballbats bliver solgt i løssalg, og kun i de sidste par procenter følger der en bold eller andet udstyr med, siger Jakob Just til Newspaq og fortæller samtidig, at private kunder står for 80 procent af købet, mens butikker står for den sidste andel.

- Det er jo lovligt at købe et baseballbat, og det er en af de måder, man kan skabe sig tryghed på, siger han.

Men selvom det er lovligt at eje et baseballbat, så er der alligevel ting, man skal være opmærksom på.

- Man må godt have et baseballbat til at spille baseball med. Men hvis du har det liggende med det formål at banke nogen, der måtte komme ind i dit hjem, er det ulovligt, siger vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, John Sckaletz, til Newspaq og advarer samtidig mod at ty til nødværge.

Våben optrapper konflikt
Samme formaning lyder fra Det Kriminalpræventive Råd, som er bekymret over tallene i meningsmålingen.

- Vi vil anbefale, at man tilkalder politiet, hvis man opdager, at nogen er på vej ind til en. Hvis man har våben, kan man være med til at optrappe en eventuel konflikt og måske få vendt våbnene mod sig selv, siger konsulent Merete Djurhuus.

I 2009 har politiet foreløbigt registreret 92 hjemmerøverier, hvilket er en stigning på 64 procent i forhold til sidste år.

Send eller anbefal link

 

Pressede grækere udskyder igen spareplan

(15:55)

Grækerne har igen udskudt beslutningen om den planlagte spareplan. Der afholdes muligvis et møde tirsdag.

 

FOA vil beholde både fridage og frokostpause

(15:17)

De offentligt ansatte i FOA takker nej til forslagene om at afskaffe lønmodtagernes fridage og/eller frokostpauser. FOA foretrækker lokkemad, som skal få de villige til at arbejde mere.

 

Løsladt mor anholdt for at bortføre Klaus Paghs søn - igen

(15:18)

Efter at landsretten har omgjort løsladelse, er kvinde nu igen anholdt for at stikke af med Klaus Paghs søn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.