DSB anklages for unfair konkurrence

DSB anklages for at bruge ufine metoder ved at bruge skatteborgernes penge på at udkonkurrere andre trafikoperatører, da DSB`s datterselskab DSBFirst i år 2007 vandt udbuddet på Øresundskørslen.

Den danske del af strækningen er den udskældte kystbane. Og nu viser det sig, at DSB budgetterede med et halvt så stort overskud som konkurrenterne.

Slemt for pendlerne
DSBFirst har ikke levet op til kontraktens krav om at køre til tiden i een eneste måned siden opstarten i januar i år - og det har indtil nu udløst en bøde fra Trafikstyrelsen på 20 millioner kroner.

- Det er meget slemt for dem, der bruger kystbanen. Vi ved ikke, hvornår togene afgår, og vi ved ikke, om de stopper, hvis de overhovedet kommer - så det er en ren katastrofe, siger pendlertalsmand Michael Randrup.

En hjælpende hånd
Siden DSBFirst vandt udbuddet om kystbanen, har DSB's ejer, staten, ellers flere gange rakt en hjælpende hånd til DSBFirst i form af reducerede køreplaner, ekstra togsæt samt flere penge for at få kørslen til at fungere. Alt sammen ydelser, som ikke var indeholdt i den oprindelige kontrakt.

DSB får hvert år over 4 milliarder kroner fra staten for at køre tog i Danmark, og kystbanen var med sine mange millioner passagerer ekstra vigtig for DSB at vinde.

Skattekroner i konkurrencen
Trafikselskabet Arriva, der også bød på Kystbanen, har sammen med andre private trafikoperatører klaget til EU-kommissionen over, at staten betaler DSB for meget for at køre tog i Danmark.

Både Arriva og svenske SJ(Statens Järnvägan) mener, at DSB bruger skattekroner til at udkonkurrere andre trafikoperatører.

- Man kan ikke konkurrere med nogen, som får statsmidler til at dække sine omkostninger. Så enkelt er det, siger direktør for SJ, Jan Forsberg.
 
Lavt overskud
DR Nyheder har fået adgang til fortrolige og interne papirer fra styringsgruppemøder, hvor DSB's topfolk i efteråret 2006 forberedte det endelige bud på Øresundskørslen.

Ifølge dokumenterne beregner DSB sig meget lave overskud. Papirerne indeholder kun foreløbige budgetter, men DSB oplyser, at overskuddet i det endelige tilbud for Kystbanen var beregnet til tre procent af omsætningen - før skat.

- Altså vi har jo regnet med det dobbelte. Vi kunne ikke byde med tre procent. Det er risikoen i det her tilbud alt for stor til, siger Arrivas direktør, Johnny Hansen.

10 procent i Sverige
Heller ikke det statslige svenske aktieselskab SJ kunne nøjes med en overskudsgrad på tre procent.
 
- Vores aftale med det svenske stat er, at vi skal have et afkast på vores egenkapital på 10 procent, og tre procent er meget, meget lavt. Det vil vi aldrig kunne byde, siger direktør i SJ, Jan Forsberg.

Intet åbent marked
Professor i udbud ved Syddansk Universitet, Michael Steinicke, bakker DSB's konkurrenter op.

- Jeg synes ikke, det er fair konkurrence. Som udgangspunkt skal private og offentlige virksomheder, der opererer på et åbent marked, operere forretningsmæssigt og kommercielt - og det ser det ikke ud til, at DSB gør her, siger han.

Skjult statsstøtte
Mistanken om skjult statsstøtte og unfair konkurrence er så alvorlig, at partiet Venstre nu vil stramme kravene til DSB.

- For at sikre ens vilkår for dem, der byder på en opgave med togdrift, skal vi fremover kalkulere med en overskudsgrad på mindst 5 procent i de bud, som DSB giver, fordi det er en statsejet virksomhed med skatteydernes penge i ryggen, siger partiets trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.