Rapport: Mink lider på danske pelsfarme
30. dec. 2009 01.26 Indland
Opdat.: 30. dec. 2009 09.28En endnu ikke offentliggjort rapport fra Fødevarestyrelsen dokumenterer, at mink på danske farme stadig bliver udsat for grov og uforsvarlig behandling.
Fødevarestyrelsen besøgt 140 minkfarme efter kontroversielle afsløringer i Operation X på TV 2.
På fire farme er der konstateret så alvorlige forseelser, at det har ført til politianmeldelser, og det samlede billede er nedslående, skriver Fyens Stiftstidende.
Grov og uansvarlig behandling
- Det halter for over halvdelen af de 140 farme, og det er et dækkende billede for hele branchen. På de farme, vi har besøgt, har jeg set mange eksempler på grov og uansvarlig behandling af dyrene, og avlere, som ikke følger enkle lovkrav, der skal forbedre minkenes velfærd, siger ledende dyrlæge for veterinærrejseholdet, Flemming Marker, til avisen.