Virksomheder flytter forskning til Kina
15. jan. 2010 03.33 Indland
Opdat.: 15. jan. 2010 05.31Videnstunge danske arbejdspladser flyttes nu i stor stil fra Danmark til Kina.
Regeringen har ellers det klare mål, at danskernes velstand i fremtiden skal komme fra netop viden- og forskningsjob. Men de udflages i øjeblikket i stor stil, viser en rundringning, som Berlingske Tidende har lavet blandt de 10 mest forskningstunge virksomheder.
Syv ud af de 10 har nu forsknings- og udviklingsafdelinger i Kina. Årsagen er, at kinesiske ingeniører, teknikere og forskere enten matcher eller overgår deres danske kolleger, lyder forklaringen.
Udviklingen vil fortsætte
Og den udvikling vil fortsætte, vurderer Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Velfærdskommissionen.
Han mener, at Danmark vil tabe velstand, hvis der ikke hurtigt gøres noget for at vende udviklingen.