Pas på dit cpr-nummer - tyvene lurer på det

Sanne Havskov fra Spøttrup i Vestjylland fik et chok, da hun åbnede et brev fra udlånsvirksomheden Ikano Finans, som bad hende betale afdrag på de 10.000 kroner, hun havde lånt.

Kort tid efter modtog hun et brev fra GE Money Bank, hvor der var optaget lån for 15.000 kroner i hendes navn.

- Men jeg havde ikke lånt nogle penge af dem, siger hun til Politiken.

Sanne Havskov var blevet offer for en kriminel, der misbrugte hendes cpr-nummer. Og hun er ikke den eneste. Politiken har kendskab til en række sager, hvor danskere har fået stjålet deres identitet.

Lån og luksusvarer
Tyvene bruger blandt andet de personfølsomme oplysninger til at oprette konti, optage kreditkortlån og købe dyre varer som computere og opvaskemaskiner over internettet.

I et konkret tilfælde opdagede en kvinde pludselig, at der var tegnet otte mobiltelefonabonnementer i hendes navn, samt at hun var blevet Planfadder og medlem af Socialdemokraterne.

Hverken politiet eller Datatilsynet laver statistik over omfanget af identitetstyveri, men ifølge eksperter har danskerne aldrig været mere udsatte.

- Vi kender ikke omfanget af dette identitetstyveri, men vi ved, at det finder sted, også i Danmark, siger Lena Andersen, kontorchef i Datatilsynet.

Toppen af isbjerget
Og når det kommer til den type forbrydelser, har vi kun set toppen af isbjerget. I takt med at mere af vores identitet administreres via internettet, blotter vi nemlig i stigende grad vores personnummer.

- Vi lever en stigende del af vores liv i den virtuelle verden, og det betyder, at man kan finde rigtig mange informationer om den enkelte person bare ved at lede. Vi ser mange varianter af denne form for kriminalitet. Lige fra indbrud i netbanker til generel hacking, hvor man direkte stjæler folks identitet med virtuelle hjælpemidler, siger Søren Thomassen, vicepolitiinspektør og leder af politiets nationale it-efterforskningsenhed.

Samtidig er der sket et skred i antallet af butikker og virksomheder, der kræver vores cpr-nummer som identifikation, vurderer Forbrugerrådet.

Det kræver årvågne og kritiske forbrugere, understreger Rigspolitiet.

- Jeg ville være noget forbeholden, hvis jeg skulle købe en ting kontant i en butik, og de bad om mit cpr-nummer. Én ting er kreditkortet, men cpr-nummeret . Dér ville jeg tænke mig om, siger vicepolitiinspektør Søren Thomassen.

I Susanne Havskovs tilfælde var de to lån på tilsammen 25.000 kroner eksempelvis optaget ved hjælp af bare to af hendes lønsedler.

- Det var virkelig ubehageligt. Jeg var lige ved at besvime, og jeg må indrømme, at jeg tænkte, at det hele mindede om en dårlig Hollywoodfilm, siger hun.