preload loader
Børnehave

Frokosten er et af de tidspunkter, hvor pædagogerne kan præge børnene ved at lære dem at lytte til hinanden og vente på, at det er deres tur til at tale, få et glas vand eller lignende.

© DR

 

Skrevet af: 

 

Gladere voksne i børnehaven

21. jan. 2010 05.00 Indland

Pædagoger i 31 institutioner på Sjælland har testet et nyt arbejdsredskab, Aktionslæring, som skal give større faglighed og arbejdsglæde i daginstitutioner, og resultatet er positivt.

Adelgården i København er en af deltagerne. Her fortæller leder Dorthe Bristow, at pædagogerne valgte at sætte fokus på rummelighed og respekt:

- Vi fik defineret begreberne, så alle var enige om, hvad vi talte om. Så fandt vi en masse positive eksempler fra hverdagen og begyndte at arbejde systematisk med emnet.

Det nye fokus betød blandt andet, at der blev mere rummelighed til barnet, der ikke ville i garderoben med de andre.

- Især i forhold til de børn, som har udfordret os ved at være anderledes, har metoden været gavnlig, siger Dorthe Bristow.

Gør noget nyt
Adjunkt Nanna Koefoed-Nordentoft fra KLEO, et institut for ledelse og organisationsudvikling under Professionshøjskolen UCC, er den ene af de to forskere bag undersøgelsen. Hun forklarer, hvad det nye arbejdsredskab går ud på:

- Aktionslæring er en metode, hvor praktikere som for eksempel pædagoger udvikler praksis i praksis. Dvs de tager udgangspunkt i noget, som de gerne vil blive klogere på i deres hverdag. Derfra planlægger de nogle eksperimenter, hvor de gør noget andet, end de plejer ud fra nogle pædagogiske overvejelser.

- En kollega observerer så aktionen ud fra nogle fastsatte observationspunkter. Derpå tager de en samtale, hvor konsulenten spørger ind til, hvad der skete og prøver at finde svar på hvorfor. Dermed får pædagogerne sat ord på deres viden og erfaringer, og det kan de bruge til at sætte en ny aktion i gang, som de så observerer og reflekterer over.

Nyt fokus åbner øjnene
Nanna Koefoed-Nordentoft nævner som eksempel en drengegruppe, som ikke fungerer så godt.

- Så tager man gruppen og fokuserer på konflikten gennem leg og snak. Ved hjælp af det får man øje på for eksempel nye relationer imellem børnene. Måske er der to, der lige pludselig svinger, som ellers ikke plejer at lege sammen. Eller man opdager, at en af pædagogerne er super som konfliktløser.

- Alene det at man vælger sig nogle observationspunkter, gør at man får et mere præcist fokus. Som det er nu er dagligdagen ofte meget flydende uden noget præcist fokus og det er utilfredsstillende for alle parter.

Glade forældre
I Adelgården har leder Dorthe Bristow fået mange positive tilbagemeldinger fra forældrene.

- De fortæller, at børnene føler sig set og lyttet til af de voksne.

Nanna Koefoed-Nordentofts forskning peger også op, at forældresamtalerne er blevet styrket.

- Der var en far, som spurgte pædagogerne, Hvad laver I egentlig? Nu kan pædagogerne meget bedre forklare, hvad de arbejder med. For eksempel at de har fokus på de sociale relationer ved frokostbordet, at børnene skal lære at lytte til hinanden ved bordet, vente på, at det bliver deres tur, når vandkanden går rundt - den slags - i stedet for et diffust svar om, at de bare passer børn.

Hun mener, mange pædagoger føler sig presset og føler, at andre tager beslutninger hen over hovedet på dem.

- Politikere presser nye krav om læreplaner og dokumentation ned over dem, og alle har en mening om deres arbejde, for alle ved jo, hvordan man passer og opdrager børn.

- Men med det her projekt sætter pædagogerne selv målene, og det giver bedre mening, også fordi det tager udgangspunkt i den konkrete hverdag i institutionerne, siger Nanna Koefoed-Nordentoft.

Send eller anbefal link

 

Historisk hotel i ruiner efter eksplosionsbrand

(20:03)

Hotel Sønderhav i Kollund i Sønderjylland er lagt i ruiner af en kraftig eksplosionsbrand. Ingen kom til skade i branden.

 

Vestas-aktien bløder efter dårligt regnskab

(17:48)

Et skuffende årsregnskab er skyld i, at Vestas-aktien falder med næsten 14 procent på børsen i København.

 

Kamp om hemmelig database i landbruget

(20:00)

Landbruget forsøger at forhindre adgang til database, der fortæller, hvilke landmænd der bruger mest medicin. Ombudsmanden er uenig.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.