Haiti-jordskælvet kunne høres på Bornholm

Det lyder utroligt, men ganske få minutter efter det kraftige jordskælv ramte Haiti 12. januar 2010, så rumlede granitten under Bornholm, skriver videnskab.dk

Lyden blev opfanget af et af de følsomme seismometre, som er drevet af danske forskere ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Seismometret har målt, hvordan granitten bevægede sig op og ned i timerne efter jordskælvet.

Optagelsen er blevet omsat til lyd på en mp3-fil af en forsker fra Geologisk Institut på Aarhus Universitet, så nu kan du høre lyden - speedet op til 1.800 gange normal hastighed, så hver optagede time blot varer to sekunder.

Rystelserne forplanter sig
Lektor Bo Holm Jacobsen forklarer, hvordan det kan lade sig gøre, at uro i Haitis undergrund kan mærkes helt ovre på Bornholm:

- Når spændinger i jordskorpen udløses i et brud - ligesom et glas, der revner på grund af varmespændinger, når der hældes kogende vand i - så udbreder der sig en rystelse i omgivelserne. Det gør der også i glasset, der revnede.

- Rystelsen i glasset virker som en vibrerende højttalermembran, der også sætter luften i svingninger. Den når frem til vort øre, og vi hører det lille klik, som giver os den ærgerlige meddelelse, at vi skal til at købe et nyt glas.

- I Jorden er rystelserne meget langsommere end i glasset, men de udbreder sig nu i jordkloden med en hastighed på flere kilometer i sekundet. Derfor gik der ikke mere end få sekunder fra bruddet skete i Haiti, til hele deres hovedstad rystede voldsomt og faldt så fatalt sammen i ruindynger.

Små forskydninger i dansk jord
- Men rystelserne løber videre ud i hele jordkloden, og de når frem til Danmark efter nogle minutter. På grund af afstanden er rystelsen nu meget svagere. Vi skal have højfølsomme og kostbare special-seismometre for at registrere den bevægelse af jorden, som den svage rystelse skaber. I alt er der typisk tale om små brøkdele af en millimeter, som i øvrigt kan måles med seismometre hvor som helst på jordkloden og i timevis efter jordskælvet, siger lektor Bo Holm Jacobsen til Videnskab.dk.

En meget dyb bas
- Jordoverfladen stiger denne brøkdel af en millimeter gennem et par sekunder, for derefter at dale igen med den samme afstand, igen over et par sekunder. Dette er en meget langsom bevægelse af en højttaler-membran; en uhyre dyb bas.

- Men hvis vi nu kunstigt i computeren sætter 'filmen op i fart', f.eks. med faktoren 1800, så en opera-bassanger ville blive til ikke bare en smølfe-stemme, men til en mikro-myre-stemme med så lyse toner, at måske kun flagermus kunne høre dem - så ville jordens dybe bas lyde som lydfilen.

»Seismometeret, som registrerede den bevægelse, står på Bornholm. Den har derfor målt, hvordan den bornholmske granit har bevæget sig op og ned i timerne efter Haiti-jordskælvet,« forklarer Bo Holm Jacobsen og understreger, at Bornholm altså ikke slår revner.

Selve jordskælvet høres efter 44,15 sekunder, hvilket svarer til omkring kl. 23.04 dansk tid. Det svarer nogenlunde til epicentertiden, som blev registreret til 22.53 dansk tid.

Det skal du lytte efter
Efter ca. 52,5 afspilningssekunder, svarende til kl. 3.15 høres igen en langt svagere overfladebølge. Ifølge Bo Holm Jacobsen kan det være en overfladebølge fra efterskælvet 2.57, målt til 5,5 på Richterskalaen i en dybde af 60 kilometer.

Ca. 58,5 sekunder inde høres et svagt knald med efterfølgende overfladebølge. Det svarer til, at lyden har nået Bornholm kl. 6.15 - og det stemmer overens med et efterskælv målt til 5,7 på Richterskalaen kl. 6.03.

Mellem 1:23 og 1:26 i optagelsen høres igen 2-3 svage overfladebølger, som Bo Holm Jacobsen dog ikke umiddelbart kan få til at passe med efterskælv i området. Men der er dagligt mange flere af disse mindre jordskælv andre steder på kloden.