Masseuheld på isglat motorvej
01. feb. 2010 18.54 IndlandMellem 12 og 15 biler kørte mandag aften galt på Sydmotorvejen. Vejbanen var dækket af et lag is med et par millimeter sne på toppen, og det gjorde med politiets ord motorvejen "hamrende glat".
De mange uheld skete over en strækning på omkring en kilometer nær Tappernøje.
De mange uheld skete i nordgående retning, men i alle tilfældene gik det mere ud over bilerne end over deres førere og passagerer, oplyser politiet.