preload loader
Operation

Parterne har siden nytår forhandlet om en række store operationer for blandt andet fedme, skulder, ryg og korsbånd uden at kunne nå til enighed.

© DR

 

Kilde: 

 

Behandlingsgaranti truet efter sammenbrud

02. feb. 2010 19.34 Indland Opdat.: 02. feb. 2010 20.21

Forhandlingerne mellem Danske Regioner og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) om prisen på blandt andet fedmeoperationer er reelt brudt sammen.

Dermed risikerer patienter, der skal opereres for blandt andet fedme og diskusprolaps, at de ikke længere kan regne med regeringens behandlingsgaranti fra på mandag.

Regioner: Vi vil ikke fyre
Ifølge Danske Regioners formand, Bent Hansen, har regionerne tilbudt takster, der ligger på linje med eller over de referencetakster for operationerne, som sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har meldt ud.

- Vi har vist imødekommenhed, men det har privathospitalerne ikke. Derfor er vi nødt til at sige, at vi simpelthen ikke vil være med mere. Vi kan ikke afskedige sygeplejersker og læger på de offentlige sygehuse for at give privathospitalerne ekstra favorable priser, siger Bent Hansen.

En aftale skal være på plads senest den 7. februar, og på den baggrund har Danske Regioner besluttet at stoppe forhandlingerne og melde faste takster ud, som de vil tilbyde de enkelte privathospitaler fra på mandag.

Privathospitaler: Takster er skæve
Men alt tyder på, at regionerne og privathospitalerne skal mødes i voldgiftsretten.

Privathospitalerne afviser nemlig blankt at gå med til de takster, som Danske Regioner har udmeldt, fortæller formanden for BPK, Nis Alstrup.

Han langer kraftigt ud efter regionerne, fordi de ikke har villet lytte til privathospitalernes argumenter om, at priserne er alt for lave.

- Regionerne har siddet og lurepasset under forhandlingerne og lænet sig op ad referencetakster fra Sundhedsministeriet. Vi har åbnet vores regnskaber og dokumenteret, at referencetaksterne er fuldstændigt skæve, siger Nis Alstrup.

Afgørelse i marts
Han nævner, at korsbåndsoperationer eksempelvis er sat til 5000 kroner, mens alene materialerne ifølge privathospitalernes beregninger koster det dobbelte.

- Det er helt ude i hampen, og det viser, at regionerne ikke ønsker at få en aftale, men i virkeligheden er glade for at slippe for behandlingsgarantien. Taberne bliver patienterne, som ikke kan få deres behandlingsgaranti, siger Nis Alstrup.

Voldgiftsretten ventes at træffe en afgørelse inden for fire uger. Dermed er behandlingsgarantien formentlig på plads igen i begyndelsen af marts.

Send eller anbefal link

 

Vestas' næstkommanderende er fyret

(22:07)

Finansdirektør Henrik Nørremark har mistet sit job, efter selskabet to gange på få måneder har nedjusteret.

 

Ni euro-lande er parate til finansskat

(23:43)

Ni lande slutter op bag skat på finansielle transaktioner, som skal behandles på topmøde.

 

Yderområder må droppe klasseloft

(22:59)

Undervisningsminister Christine Antorini giver gymnasier i yderområder lov til at hæve klasseloftet på 28 elever.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.