Italiensk minister klager over dansk politi
04. feb. 2010 06.09 IndlandKlagerne vælter ind over politiets opførsel under klimatopmødet i København i december.
Italiens miljøminister og den brasilienske ambassadør i Danmark er blandt de 224 mennesker, der har klaget over dansk politis hårdhændede metoder under COP15 i Bella Centeret.
Det viser B.T.s aktindsigt i klagelisten hos Udenrigsministeriet.
Tre klager fra italiensk minister
Her kan man se, at den italienske miljøminister Stefania Prestigiacomo tre gange skriftligt har klaget over hvordan man behandlede hende, da hun ankom og at hun har klaget over politiets behandling ved Bella Center den 16. december.
Også Brasiliens ambassadør i Danmark har klaget over dansk politi.
B.T. har ikke fået svar fra det italienske miljøministerium. på spørgsmålet om, hvad danske betjente præcist har gjort mod for den italienske minister.
Politiet vil ikke kommentere konkret sag
Mens Brasiliens ambassadør pressemedarbejder Cecilia Borgo skriver, at der ikke længere er noget at klage over.
Københavns Politi vil ikke give deres udlægning af sagen, mens den bliver behandlet:
- Men jeg kender godt klagerne fra den italienske minister. Det kan være klager over vores adfærd, som vi har talt og opført os og det kan være en klage over vores dispensationer, siger informationschef Flemming Steen Munch fra Københavns Politi til B.T.
I bunken er der også en klage fra Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad, der måtte vente mere end tre timer i Københavns Lufthavn, før privatflyet fik lov til at lette.