Kvinde fundet død i Korsør
05. feb. 2010 16.11 IndlandEn kvinde er i dag fundet død under mystiske omstændigheder i en lejlighed i Skovparken i Korsør.
Politiet og tilkaldte kriminalteknikere er på stedet.
- Vi forsøger, at klarlægge, om der foreligger en forbrydelse eller ej. Omstændighederne er ikke klare, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Kvinden er ikke identificeret. Hvis hun er identisk med lejlighedens beboer, er der tale om en kvinde i 40'erne, siger Søren Ravn.
Han vil endnu ikke ind på de omstændigheder, der har vakt politiets mistanke.
- Det vil vi godt lige vente med, indtil vi har et overblik, siger vicepolitiinspektøren.