Gratis retshjælp snart en saga blot
05. feb. 2010 23.27 IndlandStadig færre advokater vil forære deres arbejdskraft til de gratis advokatvagter, der nu må lukke i byer som Århus og Kolding, skriver Politiken. Udviklingen bekymrer Advokatsamfundet:
- Vi ser med bekymring på det, fordi vi netop arbejder for at sikre borgerne den retssikkerhed, der ligger i at få kvalificeret rådgivning fra en advokat, siger Jeppe Skadhauge. Han er medlem af bestyrelsen for Advokatsamfundet.
Ifølge loven skal der være gratis advokatvagter landet over, indtil nu har nogle af dem siddet hos advokat Ulrik Grønborg i Århus, men det er slut.
- Det er en tradition i Danmark, som er baseret på advokaters gode vilje, og som synes at være ved at uddø, siger han.