preload loader
voldtægt

Politiet fik i 2009 det færreste antal anmeldelser om blotteri, blufærdighedskrænkelse og andre sædelighedsforbrydelser de seneste 15 år.

© Colourbox

 

Skrevet af: 

 

Færre anmelder blottere og voldtægtsforbrydere

09. feb. 2010 15.50 Indland

Politiet oplever langt færre personer, som ringer ind efter mødet med en blotter i den lokale park. Og henvendelser om seksuelle overgreb mod børn er også sjældnere end for nogle år tilbage.

Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser er på ti år faldet med 25 procent.

Mens der i år 2000 blev anmeldt 2800 af den slags forbrydelser, registrerede politiet kun 2103 anmeldelser sidste år. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Mere hårdføre ved visuelle forbrydelser 
Politiet har svært ved at forklare, hvad årsagen er til, at færre personer henvender sig i forbindelse med blottere, blodskam og befølinger.

Men politikommissær Jørn Schmidt Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi mener, at danskerne er blevet mere hårdføre, når det drejer sig om blottere og ekshibitionister.

- Der, hvor det største fald har været, er i den bløde ende af kapitlet. Der, hvor det er blufærdighedskrænkelser uden fysisk kontakt. Man kan tro, at der er sket en ændring i opfattelsen af den slags krænkelser, siger han.

Knap så krænket
- Man bliver knap så krænket, når man oplever de her ting visuelt. Dér hvor en gerningsmand tager tøjet af og viser sit erigerede lem eller lignende, men hvor der ikke er nogen kontakt eller fysisk berøring med i det, tilføjer politikommissæren.

Sidste år kontaktede 280 personer politiet i forbindelse med blottere. For ti år siden var tallet mere end dobbelt så højt.

Dna og videoafhøringer
Også antallet af anmeldelser om sædelighedsforbrydelser mod børn under tolv år er faldet meget - fra 249 anmeldelser i år 2000 til 133 sidste år.

Dna-profiler og videoafhøringer af børn har en stor betydning, mener politiinspektør fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vi har indført nogle videoafhøringskoncepter, og vi har uddannet folk, som får særlig rutine i det her. Og dna er blevet et noget mere kendt middel i løbet af de år. Det er klart, at det vil have en præventiv effekt overfor gerningsmændene, siger han.

Derudover var der også færre anmeldelser om blandt andet voldtægt, blufærdighedskrænkelse og utugt i 2009 end de tidligere år. Men her svinger tallene mere fra år til år.

Send eller anbefal link

Anmeldte sædelighedsforbrydelser

Under sædelighedsforbrydelser hører:

Blodskam, voldtægt, hetero- og homoseksuelle sædelighedsforbrydelser mod børn under 12 år og hetero- og homoseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt, blufærdighedskrænkelse ved beføling, ved blotteri og blufærdighedskrænkelse i øvrigt samt utugt.

  • 2000: 2800 anmeldelser
  • 2001: 2738 anmeldelser
  • 2002: 2919 anmeldelser
  • 2003: 2758 anmeldelser
  • 2004: 3095 anmeldelser
  • 2005: 2799 anmeldelser
  • 2006: 2652 anmelselser
  • 2007: 2602 anmeldelser
  • 2008: 2477 anmeldelser
  • 2009: 2103 anmeldelser (politiet oplyser dog, at dette er en midlertidig opgørelse)

    Kilde: Danmarks Statistik
 
 

Formodet drabsmand anholdt: Kvæstet efter biljagt

(10:12)

Politiet har kort før klokken 10 anholdt den mordmistænkte Kristian Heilmann.

 

Anmelder: Stumfilm ryder Oscar-bordet

(14:05)

Den Oscarnominerede stumfilm "The Artist" slår også benene væk under de danske anmeldere.

 

Små børn får lettere adgang til Danmark

(13:21)

Regeringen er sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance blevet enige om, at det skal være lettere at få børn til Danmark i forbindelse med familiesammenføring.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.