preload loader

 

Skrevet af: 

 

Skandalelæge hvidvasket i Danmark

21. feb. 2010 12.00 Indland

Han har en stribe sager om fejbehandlinger bag sig, og har været anklaget for blandt andet børnemishandling i Sverige - alligevel er der risiko for, at danskere i fremtiden kan blive behandlet af skandalelægen Rafik Abu-Ramadan.

En skrækkelig omskæring
Distrikstsygeplejerske Eva Lindhe, mødte for 17 år siden Rafik Abu-Ramadan i en flygtningelejr i Dalarna, Sverige. Her skulle han omskære seks små drenge i alderen ét til seks år.

- Jeg har aldrig set noget værre. Jeg har forsøgt at glemme det, men sådan noget kan man ikke glemme, fortæller hun.

- De skreg. Man kunne høre skrig udenfor lejlighederne. Vi gik ind, og der så vi, at der lå en skalpel og et stykke bandage på et bord og en flaske sprit, fortæller sygeplejersken, som tilføjer, at lægen ikke brugte bedøvelse og kun have en enkelt skalpel, som han brugte til alle indgrebene.

Lægen blev dømt for børnemishandling i byretten og landsretten. Men Højesteret frikendte ham, fordi forældrene havde givet deres samtykke.

Godkendt i Danmark
Lægen blev uddannet fra Ein-Shams Universitet i Egypten.

I 2007 fik Rafik Abu-Ramadan en dansk lægeautorisation og Sundhedsstyrelsen har godkendt ham som speciallæge i almen medicin, selv om han slet ikke har læst til speciallæge inden for feltet.

Han har i et år arbejdet som vikar hos en praktiserende læge i København. Samtidig arbejdede han en uge på et lokalt lægehus i Hammerfest i Norge.

God til at presse på
Her blev lægen fyret, da kommunen opdagede, hvilke sager om fejlbehandlinger, han har bag sig. Inden fyringen nåede han dog at afvise en gravid kvinde med alvorlig urinvejsinfektion i sommeren 2008. Infektionen kunne have medført, at kvinden kunne miste sit barn.

- Noget er gået galt et sted, og Rafik Abu-Ramadan har været godt til at presse på, og til sidst få sin vilje, fortæller Nils René, som er afdelingsdirektør ved Socialstyrelsen i Sverige, hvilket svarer til vores Sundhedsstyrelsen.

Socialstyrelsen har advaret de danske myndigheder om lægen, men han fik alligevel en lægeautorisation. Siden fik han titlen som speciallæge i almen medicin,på baggrund af en fejl.

21 SØNDAG har dog ikke fundet tegn på, at lægen har foretaget fejlindgreb, omskæringer eller receptfusk herhjemme.

Narkotika og omskæringer
Første gang den svenske Socialstyrelsen hørte om den berygtede læge var i 1994, hvor Rafik Abu-Ramadan endnu ikke var godkendt som læge i Sverige, men arbejdede på prøvetid i et år.

- Allerede dér var der en hel del aktivitet omkring hans udskrivning af narkotika og andre lægemidler. Og han var også indblandet i en del mistanker om fejlagtige omskæringer, fortæller Nils René.

- Der var en hel del spørgsmålstegn ved hans kompetancer. Og der var også visse receptforfalskninger, der kunne knyttes til ham.

Et spædbarn var ved at miste livet
Lægen har fået advarsler fra de svenske sundhedsmyndigheder i i alt fire sager. Den ene fik han efter en kun tre uger gammel dreng i 2003 ankom til sygehuset i Malmø efter en privat omskærelse.

- Drengen var så dårlig, at han var lige ved at dø. Han blev reddet på sygehuset, men var i en meget dårlig tilstand, fortæller Nils René.

Grov mishandling
Socialstyrelsen udtalte, at drengen var blevet udsat for mishandling og havde gennemgået en torturlignende behandling.

Lægen blev afskediget, og styrelsen forsøgte at få en overordnet myndighed til at tage autorisationen fra Rafik Abu-Ramadan, men sagen blev ikke taget op.

Grove operationer
Derudover er der kommet 15 anmeldelser i forbindelse med hans arbejde på hospitalerne.

- På sygehusene havde man anmærkninger om, at han opererede "groft". Der blødte meget, og et sted havde han taget væv ud, som ikke var sygt, fortæller Nils René, afdelingsdirektør ved Socialstyrelsen i Sverige.

Har opsøgt lægen
21 SØNDAG har to gange opsøgt lægen på hans privatadresse og har forsøgt at kontakte ham via telefon og mail.

Men det har ikke været muligt at få et interview eller få oplyst om Rafik Abu-Ramadan på nuværende tidspunkt har arbejde på et hospital i Norge, Sverige, Danmark eller et helt fjerde sted.

Sundhedsstyrelsen har nemlig givet Rafik såkaldt "Good Standing", som betyder at han kan rejse til England eller Saudi-Arabien med rene papirer.

Og det seneste job, som 21 SØNDAG ved, at lægen har bestridt, er på et sygehus i Sverige.

Se mere i  21 Søndag i aften klokken 21.00 på DR1

Send eller anbefal link

Nils René mener, at der må være sket en fejl i systemet, siden en læge som Rafik Abu-Ramadan stadig kan arbejde som læge.

Nils René mener, at der må være sket en fejl i systemet, siden en læge som Rafik Abu-Ramadan stadig kan arbejde som læge.

 

Dele af Rafik Abu-Ramadans synderegister

I 1993 gennemfører Rafik omskæringer på seks drenge mellem ét og seks år i en flygtningelejr i Frederiksberg i Dalana. Det sker uden at skifte skalpel og uden bedøvelse.
Fire af drengene fik derefter svære infektioner. Rafik blev dømt for børnemishandling i byretten og landsretten, men han blev frikendt i Højesteret, da forældrene havde givet samtykke til indgrebet.

I 1994 forfalsker Rafik en udtalelse, som han bruger til at opnå en lægeautorisation i Sverige.

I 1997 forfalsker Rafik et dokument, som han bruger til at opnå en speciallægetitel i ortopædi i Sverige. Dokumentet er oprindeligt en udtalelse, som diskvalificerer lægen.

I 1999-2000 arbejder Rafik på Torsby Sjukhus, hvor han ulovligt udskriver stærkt afhængighedsskabende medicin. Derudover har han en mangelfuld journalføring. Det fører til en alvorlig kritik fra den svenske Socialstyrelse i 2001.
 

I 2000-2001 arbejder Rafik på lægehuset Rosengården i Sverige. Et apotek og politiet i Malmø henvender sig til Socialstyrelsen, som siden konstaterer flere formelle fejl i udskrivning af medicin. Blandt andet en forfalsket recept.

November 2003: Rafik anmeldes for en ikke-korrekt behandling af en patient med hjerteproblemer på en kirurgisk afdeling i Ystad.

November 2003: En kun tre uger gammel dreng kommer på hospitalet i Malmø efter en rituel omskæring, som Rafik har udført.
Der er gået infektion i såret, og barnet er ved at omkomme. Rafik har spændt en ring omkring drengens penis, som stopper blodcirkulation, og gør det umuligt for drengen at tisse.

September 2007: Rafik får almindelig lægeautorisation i Danmark. De svenske myndigheder advarer Sundhedsstyrelsen - i et 13 sider langt brev - om de mange sager og advarsler fra Sverige. Sundhedsstyrelsen sætter Rafik under skærpet tilsyn i et halvt år.

November 2007: Sundhedsstyrelsen i Danmark giver Rafik en speciellægetitel i almen medicin.
Det sker fordi, der på lægens svenske papirer står titlen "Europaläkare", som ikke er en specialist i almen medicin, men en læge, der har arbejdet tre år efter endt uddannelse. Svenske myndigheder har oplyst Sundhedsstyrelsen om, at den har begået en fejl, men styrelsen har ikke inddraget speciallægetitlen.

Maj 2008: Rafik bruger sin titel fra Danmark til også at blive speciallæge i almen medicin i Norge. Den får han to måneder før han nægter behandling til en 27-årige gravid kvinde i Hammerfest. Rafik får desuden autorisation i England og Saudi-Arabien på baggrund af den danske og norske speciellægetitel.

Juli 2008: En 27-årige gravid kvinde henvender sig med stærke smerter og blodfarvet urin på et lægehus i Hammerfest i Norge. Rafik er vikarlæge, og han afviser at give kvinden medicin eller undersøge kvinden trods store mængder bakterier i blodet og blod og proteiner i urinen.
De følgende dage bliver hun også nægtet medicin eller undersøgelser af Rafik.
Fire dage efter den første henvendelse tager kvinden på hospitalet. Hun har en alvorlig urinvejsinfektion, der kan gå op i nyrerne og skade barnet samt føre til for tidlig fødsel. Især ved graviditet må man ikke vente med at give medicin.
Rafik bliver fyret af Hammerfest Kommune, da kommunen opdager, hvem han er og får kendskab til de tidligere sager.

Januar 2009: Sundhedsstyrelsen i Danmark giver Rafik såkaldt "Good Standing" uden anmærkninger, hvilket betyder, at han kan rejse til England og Saudi-Arabien med rene papirer. 

 

Vestas' næstkommanderende er fyret

(22:07)

Finansdirektør Henrik Nørremark har mistet sit job, efter selskabet to gange på få måneder har nedjusteret.

 

Ni euro-lande er parate til finansskat

(23:43)

Ni lande slutter op bag skat på finansielle transaktioner, som skal behandles på topmøde.

 

Yderområder må droppe klasseloft

(22:59)

Undervisningsminister Christine Antorini giver gymnasier i yderområder lov til at hæve klasseloftet på 28 elever.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.