Danmark tvunget til at godkende skandalelæge

Sundhedsstyrelsen havde ikke noget valg, da den gav en dansk lægeautorisation til den berygtede læge Rafik Abu-Ramadan i 2007.

Selvom Abu-Ramadan har været meldt til svensk politi for børnemishandling i forbindelse med omskæringer, har fået adskillige advarsler fra de svenske sundhedsmyndigheder og er kendt for at være en ukvalificeret og farlig læge, så må han alligevel gerne virke som læge i Danmark.

Kan ikke nægte autorisation
- Når en statsborger, der kommer fra et andet nordisk land, har en gældende autorisation fra det land, så skal vi konvertere til en dansk. Hvis han har en autorisation, så kan vi ikke nægte ham en autorisation i Danmark, fortæller Birte Obel, som er kontorchef og overlæge ved Sundhedsstyrelsen.

Rafik Abu-Ramadan havde en autorisation fra Sverige, da han ankom til Danmark. Og så er der altså ikke noget at gøre, for EU-regler betyder, at han så har ret til også at få autorisation herhjemme.

Men da Sundhedsstyrelsen havde fået advarsler fra myndighederne i Sverige, satte den lægen under et halvt års skærpet tilsyn.

Gør det bedste, den kan
Ifølge Kent Kristensen, som er ekspert i sundhedsret ved Syddansk Universitet, var det rigtigt gjort af Sundhedsstyrelsen.

- I den konkrete situation gør Sundhedsstyrelsen det bedste, den kan. Den er opmærksom på, at der er en reel fare for patienterne ved den pågældende læge. På den baggrund giver den ham autorisation med det vilkår, at han bliver underkastet et skærpet tilsyn, siger han.

Sundhedsstyrelsen havde dog også mulighed for at gøre det en hel del sværere for Rafik Abu-Ramadan at arbejde i Danmark.

- Man har i Danmark mulighed for at gå ind og indskrænke autorisationen. En indskrænkning kunne være, at der var bestemte typer opgaver, som den pågældende læge ikke måtte udføre. En indskrænkning kunne også være, at der var et krav om, at han kun måtte virke under tilsyn af en anden læge. Og denne mulighed overvejer Sundhedsstyrelsen ikke, siger han.

En fejl med titel
Han er desuden chokeret over, at Rafik Abu-Ramadan kort tid efter han fik sin autorisation i Danmark også fik titlen "speciallæge i almen medicin".

Sundhedsstyrelsen gav ham titlen, fordi der i de svenske papirer står, at han er "Europaläkere", hvilket dog ikke er en specialist i almen medicin, men en læge, der har arbejdet i mindst tre år efter endt uddannelse.

- Det er en fejl. Når han får et dansk bevis med speciallægeanerkendelse i almen medicin, så har han ret til at nedsætte sig som praktiserende læge og indgå overenskomst med sygesikringen, siger Kent Kristensen, som tilføjer at en titel som speciallæge herhjemme kræver en ekstra uddannelse på fem år.

Bekræfter at lægen arbejder forsvarligt 
Ifølge eksperten handlede Sundhedsstyrelsen også forkert, da den for nylig gav en "good standing"-erklæring til lægen, da han ville have mulighed for at praktisere i England og Saudi-Arabien.

Erklæringen betyder, at der ikke er nogen verserende sager mod lægen, at lægen har autorisation, og at der ikke er nogle indskærpende omstændigheder i forbindelse med den - eksempelvis et tilsyn.

- Når man udleverer en good-standing erklæring, så er man også med til at bekræfte, at han kan virke lægefagligt forsvarligt, siger Kent Kristensen, som mener at Sundhedsstyrelsen i papirerne burde advare om, at lægen har en lang liste med klager og uafsluttede sager fra Sverige.

- Jeg mener ikke, styrelsen lever op til sit ansvar. Sundhedsstyrelsen har til opgave at føre tilsyn med de sundhedspersoner, der virker. Det tilsyn medfører også, at man orienterer om risici ved de pågældende personers faglige virke. Det gør Sundhedsstyrelsen ikke, og det er en fejl, siger han.

Vil se på problemet
I Sundhedsstyrelsen erkender Birte Obel, at styrelsen har et vist ansvar for, at skandalelægen nu har fået endnu pænere papirer end før, og har mulighed for at fortsætte sit arbejde på trods af den ene ubehagelige sag efter den anden.

- Der skal være tryghed omkring patienterne. Og hvis det ikke er godt nok, må vi gøre det bedre. Det er klart en problemstilling, vi er nødt til at kigge på, siger kontorchefen.