S og SF vil stoppe nomadefamilier

S og SF vil stramme reglerne, så de såkaldte nomadefamilier ikke kan flytte rundt mellem kommunerne for at undgå tvangsfjernelse af børnene.

Familier med forhutlede, sultne og måske misbrugte børn, skal ikke have held til at flytte fra kommune til kommune og dermed undgå, at myndighederne griber ind.

Det mener både S og SF, der efter den meget omtalte Brønderslevsag vil stramme reglerne for at standse de såkaldte nomadefamilier, der flytter mellem kommunerne for at undgå tvangsfjernelser eller andre indgreb i familien.

- Det er velkendt, at disse familier udnytter, at der i dag ikke er et effektivt landsdækkende registreringssystem mellem kommunerne for den slags sager. På den måde kan de købe sig ekstra tid eller måske helt undgå, at deres sag overhovedet går videre til den nye kommune, siger Özlem Cekic, socialordfører for SF.

Landsdækkende register

I dag skal sagerne overleveres fra sagsbehandleren i en kommune til en anden ved at sende sagen, og ringe den nye sagsbehandler op. I den proces kan mange oplysninger gå tabt, og Özlem Cekic ønsker i stedet et landsdækkende registreringssystem.

S vil sikre mere faste procedurer, når sagerne overleveres mellem kommunerne, og også DF er åbne over for at se på, om reglerne skal strammes.

Afventer redegørelser

- Det kunne være en central enhed, der sikrer, at fokus flytter med, når familierne flytter. Det kunne også være en mere fast praksis for udvekslinger af oplysninger mellem kommunerne, siger Martin Henriksen, socialordfører for Dansk Folkeparti.

Han vil dog i første omgang afvente redegørelser fra de tre kommuner, der har haft problemfamilien fra Brønderslev boende.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: