Advokater sikrer sig mod tinglysningkaos

Advokat Jens Frederik Hansen, Bispebjerg ved København, har siden den digitale tinglysning blev indført for et halvt år siden valgt at tage forbehold, når han ordner hushandler for sine klienter.

- Jeg vil ikke betale erstatning for betjeningsfejl i forbindelse med det nye tinglysningssystem i indkøringsperioden. Bare en lille fejl på grund af et udueligt system kan føre til store forsinkelser og dermed erstatningskrav, der i værste fald kan være større end honoraret. Det er slemt nok, at vi det sidste halve år dagligt har spildt en til to timer om dagen på det dårligt lavede system, siger han til DR Nyheder.

Rødt eller grønt
Jens Frederik Hansen må som andre gennem 21 skærmbilleder - 21 siders skemaer, om man vil, før han har udfyldt tinglysningsindberetningerne. Og de er både IT-teknisk og juridisk dybt ulogiske, fordi man ikke har taget brugerne med, da systemet blev udformet, mener han.

- Systemet er bygget op på samme måde som de københavnske parkeringsautomater i sin tid. Når man havde lagt pengene i, skulle man trykke på den røde knap for at få billetten. Trykkede man, som naturligt var, på den grønne knap, fik man pengene retur.

Staten er skurken
Lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet synes, det er helt urimeligt at for eksempel advokater og deres klienter skal undgælde for et kaotisk IT-projekt. Han har fulgt mange offentlige IT-projekter tæt gennem en årrække.

- Det ikke at få aftestet et nyt system, som almindelig god praksis her i landet og internationalt tilsiger det, det er det første klare svigt, og når man så tillige sætter det i kraft over hele landet, mens det ikke er velfungerende, det strider mod alle internationale forskrifter og er efter min mening ansvarspådragende, siger Erik Frøkjær.

Han har nu bedt om aktindsigt i hele igangsætningen af tinglysningssystemet for at finde ud af, om der har været den fornødne viden om IT hos beslutningstagerne.

- Desværre må jeg sige, at mange statslige projekter i modsætning til kommunerne og KMD (tidligere Kommunernes Datacentral) er sat i gang på et ufuldstændigt grundlag, og så bliver det aldrig et "overskudsprojekt". I dette tilfælde er det endda langt værre, fordi problemerne berører så mange mennesker og deres penge. Det er lang værre end for eksempel Amanda, hvor problemerne "kun" berørte arbejdsgangen i AF-systemet.