Lægeuddannelse under observation
08. mar. 2010 06.15 IndlandDet er billigt at få en lægeuddannelse i Ukraine. Men uddannelsen er så tvivlsom, at læger, der har uddannet sig i Ukraine, skal under nøje observation, siger sundhedsminister Bertel Haarder.
Ifølge 21 Søndag er 30 læger i Danmark uddannet i Ukraine.
Uddannelsens kvalitet er så tvivlsom, at lande som Malaysia har den under observation, og Bertel Haarder siger, at det er oplagt at sætte det Ukrainske universitet på en observationsliste.
Skal arbejde ulønnet
- Hvis man mangler teoretisk uddannelse, skal man have det man mangler for egen regning. Mangler man praktisk uddannelse, altså den kliniske del, skal man arbejde ulønnet til man er ligeså god som en dansk læge, siger Bertel Haarder til DR Nyheder.
Han understreger, at man skal have færdiggjort den praktiske del og været til eksamen, før man kan få lov til at forsøge sig med danske patienter.
Bertel Haarder mødes i morgen med sundhedsstyrelsen, for at stramme reglerne om læger, der har en uddannelse fra udlandet