preload loader
Børn leger

Foto: Rasmus Kahlen © DR

 

Lagt på af: 

 

Forældre kan bedst lide små institutioner

08. mar. 2010 15.33 Indland

Jo mindre børnehaven er, desto større er forældrenes tilfredshed. Og forældrene er også mere tilfredse jo flere pædagoger, der er til børnene.

Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere har sammenholdt tilfredshedsundersøgelser blandt forældrene med data om de faktiske forhold i institutionerne, skriver pædagogernes fagblad, Børn & Unge.

Undersøgelse af 323 institutioner
Undersøgelsen baserer sig på tilfredshedsundersøgelser fra Århus Kommunes 323 institutioner kombineret med oplysninger om antal ansatte, institutionens fysiske forhold og størrelse.

Især forældre i de små institutioner er tilfredse.

- I de mindre institutioner kan forældrene overskue det hele, når de afleverer og henter, de kender logistikken og så videre. Der er en risiko for, at de store institutioner bliver uoverskuelige, hvis ledelseskompetencerne ikke følger med, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Søren Gundelach fra Udviklingsforum.

Han opfordrer kommunerne til at skabe små enheder i de store institutioner. Det kan være med egen indgang til stuerne og andre arkitektoniske løsninger. Der bør samtidig arbejdes pædagogisk på at skabe "den lille institution i den store institution", så børnene altid ved, hvor de skal gå hen og blive trøstet, anbefaler han.

Fodboldspillende medhjælpere
Forskerne har også påvist en sammenhæng mellem antallet af pædagoger pr. barn og forældrenes tilfredshed, men undersøgelsen viser til gengæld, at forældrenes tilfredshed ikke stiger, når der bliver flere pædagogmedhjælpere.

- Det afliver også myten om, at man bare skal ansætte nogle unge medhjælpere til at spille fodbold med børnene, og så går det godt, siger Søren Gundelach til Børn & Unge.

Antallet af kvadratmeter til børnene i institutionen spiller heller ikke ind på forældrenes tilfredshed, viser undersøgelsen.

Fakta om undersøgelsen

  • Forskere fra Udviklingsforum har sammenholdt forældretilfredshedsundersøgelser i Århus Kommune med data om de faktiske forhold i institutionen.
  • Forældrene er altså ikke direkte blevet spurgt om deres syn på antallet af pædagoger eller de fysiske forhold i institutionen.

Undersøgelsen viser blandt andet:

  • Forældretilfredsheden er størst i vuggestuer og børnehaver, og tilfredsheden er lavest i de integrerede institutioner.
  • Jo mindre børnehaven og den integrerede institution er, jo større er forældrenes tilfredshed.
  • Jo færre børn der er pr. pædagog, jo mere tilfredse er forældrene.
  • Forældrenes tilfredshed er ikke afhængig af omfanget af indendørsarealet.
  • Forældretilfredsheden har sammenhæng med institutionernes sygefravær, personalegennemstrømning og antal vikarer.

Kilde: Fagbladet Børn & Unge

 

Send eller anbefal link

 

Hjemløse overnatter i kolonihavehuse

(18:41)

Private danskere stiller deres kolonihavehuse til rådighed for hjemløse og samler vintertøj og dyner ind til dem.

 

Aktiemarkedet: Vestas fyrer de forkerte

(19:10)

Vestas har fyret de forkerte i ledelsen, mener en analytiker efter VEstas-aktiens store fald.

 

Efterlyst for drab har sat bil i Aarhus

(16:11)

Eftersøgt for drab er kørt til Den Gamle By i Aarhus, og nu er hans bil fundet. Politiet advarer atter folk imod selv at anholde ham.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.