Tandlægeregning kan smadre budgettet

Hvis køleskabet går i stykker eller tænderne knækker, og der ikke er råd til at betale regningen, så er det langt fra ligegyldigt, hvor du bor.

Der er nemlig stor forskel på, hvor fattig man skal være for at kunne få hjælp til uforudsete udgifter i kommunerne.

Fattigrøvsbriller
46-årige Heidi Astrup fra Sydhavnen i København kender til problemerne med at få pengene til at række.

Hun er enlig mor på kontanthjælp, og når alle de faste udgifter er betalt, har hun og datteren Marie blot 3.788 kroner tilbage i rådighedsbeløb til at betale for mad, tøj, diverse reparationer og så videre. 

- Man kigger simpelthen på verden med, som jeg kalder det, mine fattigrøvsbriller på altid, siger hun.

Fik ikke juniordyne
I denne uge var hun en tur på kommunen med en ansøgning om støtte til en tandlægeregning for en tandfyldning.

Det er så op til en sagsbehandler at vurdere, om hun er fattig nok til at få de 900 kroner betalt af kommunen.

Men hun har prøvet at få afslag.

- Jeg søgte fordi min knap ni-årige datter har ligget med sin juniordyne hele vinteren, så hun har faktisk frosset hele vinteren, og jeg har lagt tæpper på hende. Selv om jeg søgte, fik jeg afslag, siger Heidi Astrup.

Bedt for ålborgenserne
Og faktisk er der meget stor forskel på beløbsgrænserne for, hvornår man kan få fattighjælp i kommunerne.

Det viser et rundspørge, Politiken har foretaget.

Bedst er det at bo i Aalborg,  hvor en borger kan have lidt over 4.000 kroner i rådighedsbeløb og stadig få hjælp.

I Greve ser det anderledes stramt ud. Hvis personen er over 25 år og på kontanthjælp, så må vedkommende kun have 2.300 kroner til rådighed efter de faste udgifter. Er borgerne under 25, er det tilsvarende beløb nede på 1.400 kroner.

Ulovlige grænser
Selv om det kun er vejledende tal, så er de stadig så fastsatte, at de er i strid med loven, siger lektor i socialret Simon Thorbek

- Der må kun være individuelle forskelle, altså forskelle der beror på et individuelt skøn over, hvad den enkelte borger har brug for, siger Thorbek, som foreslår at staten kunne fastsætte et beløb.

Må gerne bruge retningslinjer
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg mener dog, at der er helt i orden at der er forskel i kommunerne.

- Kommunerne må gerne anvende retningslinjer, men det afgørende er selvfølgelig, at når borgeren får udbetalt et beløb, så skal det ske på en individuel vurdering, siger hun.