Spritny rapport: Danmark er en drankernation

Danskere er en nation af drankere. Det afslører spritnye tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Undersøgelsen bekræfter, hvad vi allerede godt ved. 25 procent af den voksne danske befolkning drikker mere alkohol end den tilladte grænse, som er 14 genstande for kvinder og 21 for mænd. Det svarer til 860.000 danskere, som drikker alt for meget.

- Hver gang vi har lavet befolkningsundersøgelser, er der altid en gruppe, som ikke svarer. Det nye er, at vi nu har sat os for at finde ud af, hvordan det ser ud for den gruppe, der aldrig svarer. Her viser det sig så, at en stor andel af ikke-svarerne er storforbrugere af alkohol med hyppigere skrumpelever. Det vidste vi ikke før, siger forskningschef og professor på Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk til dr.dk.

Unge er værst
Ifølge de nyeste tal fra Statens Institut for Folkesundhed, er 140.000 danskere deciderede alkoholikere. Til sammenligning svarer det til alle indbyggerne i både Skive og Viborg kommune tilsammen.

- Det er jo meget interessant, når man tænker på, at kun 9-10.000 er i behandling for alkoholisme. Det skyldes både, at holdningen er, at det er ens egen skyld, hvis man er alkoholiker, og at det er meget acceptabelt at drikke sig en brandert på, siger Morten Grønbæk.

Det er et velkendt fænomen, nærmest en stolthed, at danske unge drikker mere end andre unge i hele Europa.

- Af en eller anden grund drikker danske unge hyppigere og mere end andre unge i Europa. Det kunne have noget at gøre med vores aldersgrænse herhjemme, som ligger på 16 år og aldrig bliver håndhævet. I andre lande er det 18 år, og der bliver det overholdt, siger Morten Grønbæk.

Forbruget er fordoblet
Danmark som drankernation er forholdsvis ny. Hvis man går lidt tilbage i tiden til 1960, konsumerede vi danskere hvert år øl, vin og spiritus svarende til gennemsnitlig 5,4 liter ren alkohol om året. I dag er det gennemsnitlige forbrug fordoblet til 11 liter.

I følge Sundhedsstyrelsen skyldes vores nuværende høje forbrug blandt andet vores stigende rødvinstendenser. Herhjemme har vi overtaget den sydeuropæiske vane med at drikke vin til maden. Problemet med det er bare, at vi stadig har bevaret vores danske ølkultur og drikker dobbelt.

Hertil kommer at den danske alkoholkultur er meget liberal. I følge en rapport fra Sundhedsstyrelsen drikker vi danskere alkohol, når vi skal hygge, feste, spise, mødes med venner, stresse af, kvikkes op. Kort sagt bruger vi enhver undskyld for at drikke, og til selskaber er det unormalt, hvis man siger nej til et glas vin. Som tv-lægen Peter Qvortrup Geisling forklarer:

- I Danmark er der et massivt pres om, hvad der er normalt. Vi har den forestilling herhjemme, at de drikker sig lammefulde i Spanien og Italien. Men sandheden er, at de måske deler en flaske vin med familien lørdag aften, hvor vi jo nærmest ikke kan sidde samme lørdag uden at tømme en flaske vin hver. Der er sket et langsomt men sikkert skred i vores alkoholvaner, siger han.

Holder ikke lægen væk
Det er ikke uden konsekvenser for danskerne, at vi drikker så meget. Tvært imod har det store konsekvenser, advarer tv-lægen. 

- Alkohol er den næstmest almindelige dødsårsag efter tobak. Hvis man skulle gøre noget positivt for danskernes middellevetid, skulle man først tage fat i tobakken og dernæst alkohol. Først længere nede ad listen kommer motion og spisevaner.
 
En af undskyldningerne har været, at en lille smule alkohol, som et dagligt glas uskyldig vin til middagen, er sundt. Men den myte afliver Peter Qvortrup Geisling. 

- Det er korrekt, at en smule alkohol kan have en positiv virkning for mænd over 50 år med hjertekarsygdomme. Ikke for andre. Den undskyldning har vist fået, hvad den kan trække, som han siger.

I øvrigt vil tv-lægen gerne slå fast, at det trods alt er bedre at drikke lidt hver dag end hælde i sig en fredag eller lørdag.

-Hvis man sammenligner med blodfortyndende medicin, hvad er så bedst - at tage lidt hver dag eller gå amok og tage al medicinen på en enkelt aften. Der har du svaret, siger han.