preload loader

Arkivfoto

Foto: DR © DR

 

Lagt på af: 

 

Læger skal tage bedre hånd om socialt belastede patienter

12. mar. 2010 23.41 Indland

De laveste sociale klasser henvender sig oftere til de praktiserede læger end andre steder i sundhedssystemet. Alligevel er lægerne i almen praksis ikke gode nok til at afhjælpe uligheden, skriver Kristeligt Dagblad.

- Vi praktiserende læger kan helt sikkert gøre det bedre i forhold til socialt dårligt stillede.Vi tror, vi har et lige samfund med lige fordeling, men det har vi ikke, når det gælder sundhed. Dem i socialgruppe fem risikerer at blive tabt i systemet, siger Lotte Hvas, der er praktiserende læge og næstformand i Det Etiske Råd.

Nyt projekt sætter fokus på socialt belastede patienter
Et nyt projekt i Sundhedsstyrelsen skal nu afdække, hvordan praktiserende læger arbejder med socialt dårligt stillede patienter, hvilke problemer de har, og hvordan lægerne kan gøre det bedre.

- Vi ved, at socialt dårligt stillede oftere kommer i den almene praksis end andre steder i sundhedsvæsenet. Der er ingen tvivl om, at almen praksis har en styrke i forhold til den her gruppe. Men vi ved ikke ret meget om, hvorfor og hvordan de bliver mødt, siger Anya Manghezi, sociolog i Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.

Projektet skal være færdigt ved udgangen af 2010 og munde ud i både mere viden og redskaber til de praktiserende læger.

- Patienterne i denne her gruppe er tit tidskrævende og har ofte problemer relateret til mange andre ting end sundhed, som kan være svære for den praktiserede læge at gøre noget ved. Vi ved også, at folk med social lavere status kommer sjældnere til børneundersøgelser, vaccinationsprogrammer og opfølgning i forbindelser med kroniske sygdomme - alt hvad der kræver kontinuitet og en egen indsats, siger Anya Manghezi.

Læger taler bedst med veluddannede
Typisk tager de veluddannede gode råd og løftede pegefingre til sig. De socialt dårligt stillede holder sig i højere grad væk fra sundhedstilbud og screeninger, forklarer Lone Grøn, seniorprojektleder og antropolog i Dansk Sundhedsinstitut. Hun har forsket i forebyggelse og interviewet praktiserende læger om deres oplevelse af socialt dårligt stillede patienter.

- Sundhedsvæsenet er i stigende grad indrettet på at styrke patientens egenomsorg, altså at patienten skal tage ansvar for eget helbred og selv lægge livsstilen om, og det forøger den sociale ulighed, for det er der nogen, der kan, og andre der ikke kan. Og vores forskning viser, at lægerne føler afmagt, når de skal håndtere patienter, som er anderledes end dem selv. Det kan være ved komplicerede konsultationer, patienter der ikke dukker op, som ikke forstår, hvad lægen siger, eller er meget mistroiske, siger Lone Grøn.

Det kan Lotte Hvas skrive under på.

- Vi er gode til at snakke med de uddannede, som forstår, hvad vi mener, når vi taler om livsstil, men måske har vi nogle blinde pletter, når det gælder socialt dårligt stillede. Lige børn leger bedst, og det slår igennem, uden at man registrerer det, siger hun.

Send eller anbefal link

 

Stor udrensning i Vestas' ledelse

(07:54)

Både bestyrelsesformand og næstformand fra Vestas trækker sig efter giga-underskud på 166 mio. euro i 2011.

 

Santorum tager 3. sejr på stribe

(07:10)

Missouri og Minnesota og nu også Colorado. Den ultra-konservative Rick Santorum vinder stort over Romney i tre stater.

 

Prins Joachims gods i sag om ulovlig import

(05:55)

En varetægtsfængslet mand siger, at prins Joachims gods har købt ulovlig gødning. Schackenborg afviser.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.