preload loader
rygning

Kolleger bliver irriterede, når deres sidemand går udenfor for at ryge.

© Colourbox.com

 

Lagt på af: 

 

Rygepauser gør kolleger vrede

13. mar. 2010 09.55 Indland

Hører du til dem, der aldrig selv holder pause og bliver irriteret, når en kollega skal ud og smøge den?

Så er du ikke alene.

Over halvdelen af danskerne er nemlig irriterede over rygende kolleger, viser en måling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Nyhedsbureauet Newspaq.

Sure over selve pausen
Ifølge meningsmålingen er 52 procent af danskerne enten 'meget imod' eller 'lidt imod', at kolleger ryger i arbejdstiden.

Ikke fordi røgen generer os, for rygningen foregår udenfor eller i rygerum, men fordi rygningen tager tid fra det arbejde, de ellers skulle lave.

Lis Lyngbjerg Steffensen, forfatter og underviser i ledelse og stress, er ikke overrasket over målingen.

- Dem, der ikke ryger, sidder ofte tilbage og tænker: "Nu tager jeg slæbet, mens rygerne er ude og muntre sig. Jeg får jo ikke sådan en pause på ti minutter, hvor jeg får besked på at holde pause.", siger Lis Lyngbjerg Steffensen til Newspaq.  

- Men pauser er ikke noget, man får, det er noget, man selv skal tage.

Kollegaer bliver politimænd
Psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel, Jeanett Bonnichsen, er enig.

- Folk er så pressede, at de er politimænd for hinanden, og selvfølgelig holder vi også øje med, hvor længe folk holder rygepauser, siger hun til Newspaq.

Hold chokoladepause
Pauser er ikke bare spild af tid. Pauser er nødvendige for, at vi kan arbejde effektivt, understreger de to stress-eksperter.

- Det, at slippe arbejdet i fem minutter, betyder, at hjernen får koblet af, og man får bevæget kroppen. Og måske får man også sludret lidt med en kollega, siger Lis Lyngbjerg Steffensen, der har skrevet flere bøger om stress og ledelse.

Holder vi ikke rygepauser, skal vi derfor holde mindst to kaffe- eller måske chokoladepauser i løbet af en dag plus en lang frokostpause.

Lav en pausepolitik
Af meningsmålingen fremgår det også, at knap hver tredjedel af danskerne har oplevet, at rygning i arbejdstiden har givet anledning til en konflikt eller utilfredshed.

Her vil det hjælpe med en klar pausepolitik, mener Lis Lyngbjerg Steffensen.

- Det behøver ikke at være en nedskreven politik. Det kan være en ledelsesudmelding eller en åben diskussion på et afdelingsmøde: Hvad gør vi omkring pauser?, siger hun.

Jeanett Bonnichsen mener, at man som virksomhed bør lave en politik om, at hvis rygerne skal ryge, så må de gøre det inden for de formelle pauser. Kun 27 procent af virksomhederne har ifølge undersøgelsen en politik for, hvornår man må ryge i arbejdstiden.

Send eller anbefal link

 

Græsk regering godkender enorm hjælpepakke

(22:58)

Den græske regering har godkendt den internationale hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond.

 

Rigsrevisor revser Skat for talmagi

(23:20)

Rigsrevisionen har flere gange sat spørgsmålstegn ved, at Skatteministeriet per automatik har bogført tvivlsom milliardgæld

 

Oppositionen kræver svar om Syrien

(22:26)

Den danske opposition vil have Syrien-plan fra udenrigsminister Villy Søvndal

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.