preload loader
Cigaretter på hylden i kiosken Jørgens Hjørne.

Der er meget delte meninger om, hvorvidt cigaretterne skal pilles ned af hylderne i de kiosker, som hører til på hospitalerne i Region Hovedstaden.

© DR

 

Lagt på af: 

 

Hospitaler uenige om cigaretforbud

14. mar. 2010 06.43 Indland

Der er delte meninger om, hvorvidt det skal forbydes at sælge cigaretter i kiosker, der ligger i en hospitalsbygning.

Direktøren på Frederiksberg Hospital, Jonatan Schloss, vil ikke forbyde tobakssalg fra hospitalets kiosk, sådan som de radikale i Region Hovedstaden har foreslået.

Så køber de pårørende cigaretter
Cigaretsalget udgør nemlig så betydelig en andel af det samlede kiosksalg, at forpagteren må lukke forretningen, hvis det kommer til et forbud, vurderer hospitalschefen over for Politiken Søndag.

- Hvis politikerne vil have et forbud, så må de også komme med de penge, det koster at køre kiosken videre uden tobakssalg, siger Jonatan Schloss til Politiken.
 
- Mange af de her patienter ryger rigtig mange cigaretter. De køber ikke pakker, men kartoner. Fra hospitalets side mener vi ikke, at vi kan forsvare at afskære en patientgruppe, der i forvejen er svag, fra at ryge. Desuden vil de formentlig bare få cigaretterne ind fra besøgende udefra, siger Jonatan Schloss til Politiken.

Han understreger, at hospitalet naturligvis vil rette ind, hvis det kommer til et forbud.

Indlagt på grund af røg
På Herlev Hospital nogle kilometer derfra er indstillingen til tobakssalget en ganske anden. Et forbud er en mærkesag for den nytiltrådte direktør, Søren Rohde.

- Rigtig mange patienter er indlagt på hospitalerne, fordi de har røget. Jeg synes, det skriger til himlen at sælge tobak på et sted, hvor mange patienter er der på grund af rygning, , siger han til Politiken.

- Vores personale gør en indsats for at få patienterne til at lade være at ryge, så nytter det ikke noget, hvis de kan gå lige ned i kiosken og købe cigaretter.

God idé
På Rigshospitalet vil hospitalschef Torben Stentoft ikke tage stilling til et forbud, før han har drøftet sagen med kioskens forpagter.

I regionsrådet i Region Hovedstaden kalder Socialdemokraternes Hanne Andersen de radikales udspil en "rigtig, rigtig god ide".

Formynderi
Venstres gruppeformand, Bent Larsen, "forstår intentionen bag forslaget, men er ikke begejstret".

- Vi ved, at der er mange ældre og syge mennesker, som er indlagt på sygehusene. Ofte har de ikke så længe at leve i igen, og hvorfor så tage rygningen fra dem. Det virker altså noget formynderisk, siger han til Politiken.

Mener du, at det burde være forbudt at sælge cigaretter i kioskerne på landets hospitaler?


Send eller anbefal link

 

Græsk regering godkender enorm hjælpepakke

(22:58)

Den græske regering har godkendt den internationale hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond.

 

Rigsrevisor revser Skat for talmagi

(23:20)

Rigsrevisionen har flere gange sat spørgsmålstegn ved, at Skatteministeriet per automatik har bogført tvivlsom milliardgæld

 

Oppositionen kræver svar om Syrien

(22:26)

Den danske opposition vil have Syrien-plan fra udenrigsminister Villy Søvndal

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.