Wammen vil af med Å'et i Århus
14. mar. 2010 09.16 Århus
Opdat.: 14. mar. 2010 10.15Globaliseringen kan komme til at tage livet af bollen over a'et i Århus.
Den socialdemokratiske borgmester Nicolai Wammen ønsker å'et i bynavnet erstattet med to a'er, fordi det vil gøre det nemmere at markedsføre byen i udlandet.
Nicolai Wammen peger på, at å'et allerede er forsvundet i navne som Aarhus Universitetet og VisitAarhus, der begge staver deres navne med to a'er.
Århus begyndte at bruge bolle-å i 1948, og det er op til byrådet at bestemme, om kommunen skal gå tilbage til dobbelt-a i stedet for.