Frygt får gravide til at vælge kejsersnit

Frygten for at barnet skal sidde fast på sin vej ud i verden og få en hjerneskade, eller at fødslen skal være så voldsom, at ens eget underliv bliver ødelagt, er nogle af grundene til, at et stigende antal gravide vælger kejsersnit, skriver Ritzau. 

Mødrene er bange for, at de selv eller barnet skal lide fysisk overlast, viser en ny undersøgelse i Ugeskrift for Læger.

For første gang har forskere herhjemme spurgt en gruppe nybagte mødre om årsagen til, at de fravalgte den almindelige fødsel og i stedet blev forløst ved kejsersnit.

285 førstegangsfødende fra hele landet, der blev mødre i 2005 og 2006, medvirker og er sammenlignet med en gruppe mødre, som fødte normalt.

Kejsersnit for mors og barns sikkerhed
Mens de almindeligt fødende især var bange for smerterne, var det bekymringen for egen og barnets sikkerhed, der optog kejsersnitmødrene. Mere end hver tredje angiver, at de foretrak kejsersnit af hensyn til barnets sikkerhed, mens lige så mange svarer, at det var deres eget helbred, der lå dem mest på sinde, skriver Ritzau. 

Bag undersøgelsen står blandt andre professor Øjvind Lidegaard fra Rigshospitalets føde- og gynækologiske afdeling. Han mener, at flere ville vælge den naturlige fødsel, hvis der blev afsat mere tid hos jordemødre og læger til at tale om bekymringerne.

Samtidig ville det give mulighed for at oplyse mere om, at risikoen for mor og barn ikke er større ved en normal fødsel end ved et kejsersnit.

Begrundet angst for inkontinens
Eksempelvis får kejsersnitbørn oftere luftvejsproblemer, fordi deres lunger ikke udsættes for samme naturlige pres som ved en normal fødsel. 

- Derfor skal jordemødre og læger sætte sig ned og tale med de gravide. Er de bange for, at barnet skal få iltmangel under fødslen, kan man lave en kontrakt med den fødende, hvor der kan stå, at hvis barnet ikke trænger rigtigt ned, så laver man et kejsersnit, siger Øjvind Lidegaard.

Og når andre frygter, at deres mellemkød går i stykker, og de måske resten af livet skal lide af inkontinens, skal den frygt tages alvorligt.

- Angsten for at sprænge er begrundet, for det sker ved cirka to procent af alle fødsler. Og hvis den gravide har en veninde, der har født for to år siden og stadig ikke kan holde på afføringen, så har hun en god grund til at være bekymret, siger Øjvind Lidegaard.

Højere risiko for blodprop efter kejsersnit
Men den frygt skal vejes op imod, at risikoen for at få en blodprop efter fødslen er fire gange så stor for mødre, der har fået kejsersnit.

- Normalt fødende kan langt hurtigere gå omkring, og dermed nedsættes risikoen for blodpropper, som er farlige, og som kvinder stadig dør af, siger han.

I Jordemoderforeningen er formand Lillian Bondo enig i, at der er brug for mere rådgivning af gravide.

- Vi ved, at ekstra samtaler med en jordemoder får flere til at vælge at føde vaginalt. Og at de bagefter er glade for forløbet, siger Lillian Bondo.

Men der er langt mellem det tilbud, for i alle regioner er der skåret i antallet af konsultationer hos jordemødrene. Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen syv konsultationer, mens anbefalingen i dag lyder på fire-fem. Samtidig er den offentligt betalte fødselsforberedelse sparet væk næsten alle steder.

- Tilbage er såkaldte auditoriebesøg, hvor man sidder som i en biografsal og kan stille nogle enkle spørgsmål. Det har intet med fødselsforberedelse at gøre, siger Lillian Bondo.