preload loader
Nationale test

Onsdag i sidste uge kunne det ansvarlige konsulentfirma, Cowi, igen melde systemet klar, og prøverne blev obligatoriske fra mandag.

Foto: DR © DR

 

Ritzau

 

Nationale skoletest holdt til presset

15. mar. 2010 17.58 Indland

De nationale test på landets folkeskoler har stået distancen, efter at de i dag igen er blevet obligatoriske. På den måde har de 14.000 elever, der gennemførte testen, ikke oplevet de tekniske problemer, som systemet tidligere har været plaget af.

- Der er intet, som tyder på, at systemet har været for langsomt, fortæller direktør i Skolestyrelsen Martin Isenbecker.   

Planlagt test blev aflyst
Mandag i forrige uge løb systemet ind i tekniske problemer, efter at 15.000 elever på landets folkeskoler skulle tage de 10 planlagte test på samme dag. Den belastning kunne systemet ikke holde til, og eleverne måtte vente meget længe, før de kunne komme i gang med testene.

Det førte til, at de planlagte test for 30.000 elever blev aflyst.

Onsdag i sidste uge kunne det ansvarlige konsulentfirma, Cowi, igen melde systemet klar, og prøverne blev obligatoriske fra mandag. Og den beslutning har altså i første omgang vist sig at være den rigtige.

Lille belastning
- Der har været meget lille belastning på systemet, fortæller direktør i Cowi Knud Erik Christensen.

- Siden vi besluttede at annullere testene i en periode, har vi optimeret systemet, så der ikke opstår flaskehalse, fortsætter han.

De nationale test i folkeskolen har været længe undervejs, fra de blev en del af folkeskoleforliget tilbage i 2006. Efter planen skulle prøverne oprindeligt gennemføres fra 1. maj 2007. Siden hen er der gået knap tre år med gentagne udskydelser af projektet.

Send eller anbefal link

Fakta om de nationale test

* En række partier vedtog i 2006, at der skal være nationale test i folkeskolen. Testene skal give lærerne mulighed for at vurdere elevernes kundskaber og færdigheder i forskellige fag, så undervisningen kan målrettes den enkelte elevs behov. Bag aftalen står Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

* De første test blev taget i brug i foråret 2007. Men et ekspertpanel konkluderede i efteråret samme år, at opgaverne ikke var gode nok.

* Det førte til, at daværende undervisningsminister Bertel Haarder udnævnte 2008 til et øve-prøve-år, og at testene blev lanceret i en pilotfase i foråret 2009 på 100 pilotskoler.

* Cowi leverer testene i et samarbejde med @ventures, CSC, VIA og UCC. De er flere gange blevet idømt bod, fordi testene måtte udskydes.

* I januar 2010 blev testene erklæret klar. De begyndte 15. februar og skulle efter planen køre frem til 1. maj.

* 2. marts måtte Skolestyrelsen beslutte at lukke ned for de nationale test på grund af computerproblemer.

* De nationale test gennemføres i følgende fag:
- Dansk/læsning for 2. 4., 6. og 8. klasse
- Matematik for 3. og 6. klasse
- Engelsk for 7. klasse
- Biologi for 8. klasse
- Fysik/kemi for 8. klasse
- Geografi for 8. klasse

* Den samlede opgavebank indeholder cirka 5400 opgaver.

* Den 15. marts 2010 har omkring 14.000 elever gennemført testene. Der var ingen problemer med systemet.

Kilde: Ritzau

 

 

Græsk leder skræmmer med dommedags-retorik

(19:53)

Grækenland står over for ukontrolleret kaos, hvis ikke en gældsaftale kommer i hus, advarer premierminister.

 

Ny hjemmeside: Anmeld en østeuropæer

(18:16)

På en ny hjemmeside kan hollændere klage over polakker, rumænere og bulgarer, som er en "pestilens" for Holland. Østeuropæere føler sig krænkede.

 

Mulig fejlvurdering i pædagog-drabssag

(17:35)

Den formodede pædagog-drabsmand kan have været langt mere syg i sindet, end personalet har vurderet, siger Region Midtjyllands socialchef

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.