preload loader

FDB opfordrer forbrugerne til fortsat at købe chokolade, fordi situationen for børnearbejderne i kakaoplantagerne kan blive værre ved en boykot.

 

Redigeret af: 

 

FDB: Køb chokolade trods børnearbejdet

16. mar. 2010 16.13 Indland

Konsekvenserne ved en boykot af chokoladen på hylderne i de danske supermakeder vil være langt større for børnene end at arbejde i kakaoplantagerne. Det mener FDB.

I dag kan DR Nyheder fortælle, at børn fra verdens fattigste lande pukler som slaver i de kakaoplantager, som leverer frugter blandt andet til den chokolade, vi spiser i Danmark.

Men de danske forbrugere skal blive ved med at købe chokoladen på trods af børnearbejdet. Sådan lyder den klare opfordring fra FDB, der ejer Danmarks største dagligvarevirksomhed Coop.

Børn bliver fattigere
- Lader forbrugerne være med at købe produkterne, vil scenariet for de børn, det handler om, kun blive værre. Børnearbejde er et fattigdomsproblem, som bare bliver større, hvis man boykotter, siger specialkonsulent i FDB Brian Sønderby Sundstrup.

I stedet skal man sørge for, at producenterne får en rimelig betaling for deres varer, for eksempel ved at købe Fair Trade-mærkede (retfærdig handel) varer.

Problemet er nemlig så stort, at det på ingen måde kan løses af forbrugerne alene. Det kalder på en samfundsudvikling, både i udviklingslandene og herhjemme, mener Brian Sønderby Sundstrup.

Samlet indsats
- Hvis vi skal det farlige børnearbejde til livs, og hvis vi skal sikre børnene skolegang og fremtid, kræver det et vedvarende samarbejde på tværs af politiske og frivillige organisationer og virksomheder. Både i aftagerlande som Danmark, men også i produktionslandene, siger han.

Opfordringen til forbrugerne om at blive ved med at købe bliver kun forstærket af, at en undersøgelse - også foretaget af FDB - viser, at hele 55 procent af forbrugerne ville gå direkte forbi supermarkedernes chokoladehylder, hvis de vidste, at børnearbejde har været en del af produktionen.

Stil krav
Men det er helt i orden at forbrugerne stiller strenge krav, mener Mette Boye, der er afdelingschef i Forbrugerrådet. Derved kan man lægge pres på producenterne til, at de får etisk ordentlige forhold verden over.

Og der er masser af hjælp at hente for virksomhederne i jagten på at få rene linjer, forklarer Mette Boye.

Køb med omtanke
- Ud over at hente hjælp i Dansk Initiativ for Etisk Handel,  er en frivillig international standart om samfundsansvar på vej, forklarer Mette Boye.

-Den kan virksomhederne få, og derved kan man som forbruger få en større sikkerhed for, at der ikke er misbrug med i billedet, når man køber en chokoladebar, siger hun.

Forbrugerrådet går ikke ind for et altoverskyggende boykot, men opfordrer folk til udelukkende at købe produkter, der er etisk mærket.

Politikere raser
I Dansk Folkeparti raser man over afsløringerne om børnearbejde indenfor chokoladeproduktionen. Fødevareordfører og formand for Folketingets fødevareudvalg, Rene Christensen, forlanger øjeblikkeligt et politisk indgreb.

- Jeg vil bede fødevareminister Henrik Høegh (V) om at få udarbejdet en liste over selskaber, der handler i Danmark og som måtte benytte sig af børneslaveri i deres produktion, så forbrugerne kan vælge disse producenter fra, siger Rene Christensen.

Send eller anbefal link

 

Græsk regering godkender enorm hjælpepakke

(22:58)

Den græske regering har godkendt den internationale hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond.

 

Rigsrevisor revser Skat for talmagi

(23:20)

Rigsrevisionen har flere gange sat spørgsmålstegn ved, at Skatteministeriet per automatik har bogført tvivlsom milliardgæld

 

Oppositionen kræver svar om Syrien

(22:26)

Den danske opposition vil have Syrien-plan fra udenrigsminister Villy Søvndal

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.