Bankdirektør: Væk med optionsløn
18. mar. 2010 03.44 IndlandDirektøren for landets tredjestørste bank, Anders Dam, fra Jyske Bank, mener, at bankdirektører ikke bør være aflønnet med de omstridte aktieoptioner, der sikrer dem en gevinst, hvis deres virksomheds aktiekurs stiger over en årrække.
For tilfældigt
Han mener, at optioner føjer et alt for stort element af tilfældighed til aflønningen.
- Der er så mange ting, der kan påvirke en virksomheds aktiekurs, som direktionen ikke selv har indflydelse på. Sænker Nationalbanken renten, eller giver regeringen en skattelettelse, så stiger aktiekursen. Det er faktorer, som intet har med virksomhedens egen succes at gøre, hvilket netop var det, tildelingen af optioner skulle fremme, siger Anders Dam til Politiken.
Støtter DF og S
Dermed støtter han det forslag som Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har fremsat i avisen.