Piloter blændet af laser inden landing
18. mar. 2010 10.10 København
Opdat.: 18. mar. 2010 12.03Piloterne i et Swiss Air fly blev i går aftes blændet af en grøn laserstråle lige inden landingen i Kastrup Lufthavn. Det fortæller politiken.dk
Piloterne anmeldte hændelsen til politiet i Kastrup, men da de formoder, at laseren blev ført af personer på en mark mellem Malmø og Barsebäck, bliver sagen nu efterforsket af svensk politi.
Flere tilfælde de seneste år
Den grønne laser er forbudt i Sverige, hvis den har en styrke som overstiger 5 mW og en række tilfælde af grønne laserforstyrrelser er blevet anmeldt de seneste år.
Calle Persson fra Skånepolisen siger, at politiet betragter laserstrålen som et forsøg på grov luftfartssabotage.