preload loader

TV: Højesteret har i dag afgjort, at fem børn skal udvises af landet. Udlændingeservice mener ikke de kan integreres

 

Lagt på af: 

 

Højesteret blåstempler afslag til børn

19. mar. 2010 12.09 Indland Opdat.: 19. mar. 2010 14.31

Højesteret vil ikke sætte fingeren på de danske udlændingemyndigheders afslag på familiesammenføring med den begrundelse, at der ikke er udsigt til, at de kan få en vellykket integration.

Den slags afslag gives der omkring 400 af om året i Danmark.

Landets øverste retsinstans har taget stilling i tre prøvesager om børn fra Tyrkiet og Kina, der alle har fået afslag.

Advokat uforstående
Sagerne er rejst af advokat Anders Chr. Jensen, Roskilde, der er "fuldstændig uforstående" over for Højesterets afgørelse.

- Forældre plejer selv at beslutte, hvor børnene skal bo. Men nu er det åbenbart blevet sådan, at det er Integrationsministeriet, der skal bestemme, om barnet skal bo hos den ene eller den anden. Det er en stigmatisering, en krænkelse og en ydmygelse af folk med en anden hudfarve og religion, siger Anders Chr. Jensen. 

Pige fra Kina
En af dem, der fik afslag, er en pige fra Kina, der blev født i 1993. Hendes forældre blev skilt i 1998, og hun boede efter skilsmissen hos sin farmor og farfar.

I 2001 giftede hendes far sig med en dansk statsborger. Han fik opholdstilladelse i 2002 og flyttede hertil sammen med pigens storebror.

I 2007 søgte pigen om opholdstilladelse, men fik afslag først af Udlændingeservice siden af Integrationsministeriet.

Vil rejse sagerne igen
Den afgørelse vil Højesteret ikke pille ved, fordi vurderingen af, om der kan ske en vellykket integration, skal ske på baggrund af hendes forhold på tidspunktet for ministeriets afgørelse. At barnet senere kan have integreret sig gennem skolegang i Danmark og lignende tæller ikke med.

Anders Chr. Jensen vil nu rejse nogle af sagerne igen, så myndighederne kan tage stilling til, om nogle af børnene har øget deres tilknytning til Danmark i ventetiden.

- Men det er ikke godt for nogle halvstore skolebørn at leve i sådan en angst og usikkerhed, siger Anders Chr. Jensen.

Send eller anbefal link

 

Flere børnefamilier bliver smidt på gaden

(06:44)

Flere familier med børn er blandt de lejere, der bliver sat ud med fogedens hjælp, viser nye tal

 

Se dokumentationen: Kronprinsen er på job 140 dage om året

(06:00)

Kronprins Frederik er blevet beskyldt for kun at arbejde 40 dage om året, men nu kan Detektor på DR2 afsløre, at kronprinsen arbejder en del mere end det.

 

Computere bombarderes af svindlere

(23:09)

Antallet af angreb på danske it-systemer steg med en fjerdedel i 2011. Vagthund efterlyser national strategi.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.