DF: Staten skal sælge krisebanker
20. mar. 2010 04.24 IndlandStaten er godt på vej til at blive permanent bankejer. Og det var absolut ikke meningen, da et flertal i Folketinget i 2008 besluttede at oprette det statslige selskab Finansiel Stabilitet, der skulle afvikle nødlidende banker under finanskrisen.
Derfor skal Finansiel Stabilitet i en fart skille sig af med de i alt otte banker, der er blevet overtaget af staten. Det siger Dansk Folkeparti til Politiken.
- Der er i øjeblikket en tendens til, at Finansiel Stabilitet er kommet til at hvile lidt for meget i sig selv. Meningen er jo, at bankerne under Finansiel Stabilitet skal afhændes og afvikles, så staten ikke bliver permanent bankejer, siger finansordfører i DF, Kristian Thulesen Dahl.