Mere tvang på vej til psykisk syge

Svært psykisk syge danskere skal fremover kunne afhentes af politiet i deres eget hjem og køres til tvangsmedicinering på et psykiatrisk hospital, hvis de er stoppet med at følge deres behandling. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det er essensen af et lovforslag, som et politisk flertal i Folketinget ventes at vedtage i dag.

Det Etiske Råd og en lang række andre organisationer advarer mod at udvide mulighederne for at anvende tvang i psykiatrien.

Øget adgagng til tvangsbehandling
I dag kan lægerne kun tvangsbehandle psykisk syge, hvis de er indlagt på et psykiatrisk hospital, hvis de er egentligt sindssyge eller i en tilstand, der kan sidestilles med sindssyge, og hvis det er uforsvarligt at lade være - for eksempel fordi de er til væsentlig fare for sig selv eller andre.

Ifølge det nye lovforslag kan tvangsbehandling for fremtiden også ske af sindslidende, som efter udskrivning ikke følger deres behandling - også selvom de ikke er egentligt sindssyge eller i en tilstand, der kan sidestilles hermed.

Brud med grundlæggende princip
Men det er "et meget markant brud" med grundlæggende principper for behandling af mennesker, der selv er i stand til at træffe beslutninger, mener Det Etiske Råd. Rådets formand, professor Peder Agger, forklarer:

- Det er et generelt princip i Danmark, at man ikke kan tvinge folk til, at de skal påføres en bestemt behandling eller vedblive med at modtage en given behandling. Det handler om respekten for den enkeltes integritet. Det er også det, der ligger til grund, når folk for eksempel kan nægte at modtage en blodtransfusion på grund af deres tro.

De nye regler om tvangsbehandling kan ifølge lovforslaget kun sættes i værk, hvis en række betingelser er opfyldt.

100 kan være berørt
Blandt andet skal patienten have været tvangsindlagt mindst tre gange i løbet af de seneste tre år.

I alt vurderes det, at omkring 100 patienter kan blive omfattet af de nye regler, som i første omgang skal indføres som en forsøgsordning over de kommende fire år og derefter evalueres.

De indskrænkninger er væsentlige årsager til, at SF i dag stemmer ja til lovforslaget, selvom partiet for fire år siden sagde blankt nej til et lignende forslag fra regeringen.

Går med for at kunne stille krav
Det forklarer partiets psykiatriordfører, Özlem Sara Cekic:

- Der er ingen tvivl om, at det ikke er noget, jeg er tilhænger af. Men med eller uden SF's stemmer ville det her blive vedtaget. Derfor gik vi med i forliget, så vi kunne stille nogle krav og få strammet betingelserne så meget som muligt, så så få mennesker som muligt bliver ramt.

Dansk Folkeparti stemte også imod regeringens forslag for fire år siden, men siger nu også ja - selvom partiet ifølge psykiatriordfører Liselott Blixt håber, at loven "ikke kommer i brug".

Høringssvar har gjort indtryk
Partiet håber i stedet, at lovforslaget vil medvirke til, at psykiatriske hospitaler, sociale myndigheder, praktiserende læger og andre myndigheder bliver bedre til at udarbejde planer for, hvad der skal ske med psykisk syge patienter efter udskrivning.

Det sker for sjældent i dag, og derfor er sådanne planer gjort til en betingelse for at kunne anvende de nye tvangsmuligheder, påpeger Liselott Blixt (DF).

Hun understreger, at høringssvarene fra de mange organisationer, som er imod lovforslaget, "klart gør indtryk".

- Men når man får breve fra pårørende om, at de ønsker den her lov i kraft, så gør det et lige så stort indtryk på mig, siger hun.

Enhedslisten stemmer som eneste parti imod lovforslaget.