Folk marcherer for at få gjort hash lovligt
08. maj 2010 07.00 IndlandHashglade mennesker går i eftermiddag marihuana-march i København, fordi de vil have gjort det lovligt at ryge sig skæv i sjov tobak.
For andre er det mere alvorligt. Nogle kræftpatienter oplever, at hash er det eneste, der kan lindre. Men deres pårørende bliver kriminelle, når de skaffer det forbudte stof til deres kære.
Hver måned køber en ung mand hash for 1500 kroner på det sorte marked. Det er til hans kæreste, der er ramt af kræft
Han ved, det er ulovligt. Derfor vil han ikke have sit navn i DR Nyheder. Hans kæreste er i kemoterapi for lymfekræft. En behandling med bivirkninger. Kæresten har fået medicin for bivirkningerne, men det har ikke virket. Kæresten vejer i dag 40 kilo.
Ulovligt
- Jeg har det jo ikke godt med at gøre noget ulovligt. Og jeg skal opsøge kriminelle for at give min kæreste lindring i behandlingen, siger han til DR Nyheder.
Som sidste udvej har parret besluttet at prøve cannabis. Et middel, der er lovligt til kræftpatienter i flere amerikanske stater.
Han kender flere kræftpatienter, der bruger hash til at lindre effekten af kemoterapi. Ingen af dem har lyst til at bryde loven.
- Jeg mener, at man er nødt til at ændre loven sådan, at man kan købe cannabis via apoteker, siger han.