Besparelse på svømning kan koste liv
08. maj 2010 06.45 Silkeborg
Opdat.: 08. maj 2010 09.37En besparelse i Silkeborg kan føre til flere drukneulykker.
Det forudser formanden for Rådet for Større Badesikkerhed, Michael Aller, efter at politikerne i Silkeborg har besluttet at droppe svømmeundervisningen for eleverne i 4. klasse.
På den måde kan politikerne spare 1,4 millioner kroner om året.
Flere vil drukne
Michael Aller mener, at det kan betyde, at flere vil omkomme i drukneulykker.
Han undrer sig over, at loven ikke forhindrer kommunerne i at fjerne svømmeundervisningen.
- Loven kræver, at børnene skal have kendskab til svømning og livredning, men den kræver ikke, at undervisningen skal foregå i vand, siger Michael Aller.