Skilsmissebrev er klar inden brylluppet
23. maj 2010 14.48 IndlandVold og misbrug. Sådan er hverdagen for flere hundrede udenlandske kvinder, der er blevet gift med en dansk mand. Og truslerne mod kvinderne bliver mere og mere udspekulerede, skriver Nyhedsbrevet 3F.
Ifølge sekretariatschef i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK, Lene Johannesson, er der sket en eksplosiv stigning i antallet af danske mænd, der truer med at få deres kone smidt ud af landet, hvis de ikke føjer sig mandens lyster.
- I ni ud af ti tilfælde hører vi, at manden har forproduceret et brev til Udlændingeservice, hvor han skriver, at de er blevet skilt. Brevet bruger han så til at true den udenlandske kvinde med udvisning allerede fra starten af giftermålet. På den måde stavnsbinder han hende til at føje ham, hvis hun ikke vil udvises, siger Lene Johannesson til Nyhedsbrevet 3F.