Forsker: Danmark på kant med menneskerettigheder

Danmark overtræder efter alt at dømme internationale konventioner om menneskerettigheder, når myndighederne sender asylansøgere tilbage til Grækenland.

Det er fast praksis at sende asylansøgerne tilbage til det EU-land, de først kom ind i, og da en stor del af dem ankommer til Grækenland, bliver de sendt tilbage dertil.

Det sker, selv om det vrimler med rapporter om overgreb. Danmark har fået en garanti for, at de græske myndigheder vil overholde internationale menneskerettigheder.

Foregår i det skjulte
Men de garantier kan man ikke bruge til noget som helst, mener Thomas Gammeltoft-Hansen, der forsker i flygtningeret og EU's asylpolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Problemet er, at overgrebene foregår i det skjulte. Det når ikke længere end til celle 39 i detentionscentret på Samos, og derfor er diplomatiske garantier intet værd, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Mistanken er nok
Den første kontakt mellem asylansøgere og grænsevagter sker ofte i farvandet ud for nogle af Grækenlands mange øer. Her fortæller talrige vidneforklaringer, hvordan grænsevagter har tvunget både ud på åbent hav og endda har kastet nogle af flygtningene over bord.

- Vi bliver ved med at få rapporter fra ngo'er om overgreb, og Danmark kan risikere at have overtrådt de internationale konventioner, især Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fortæller Thomas Gammeltoft-Hansen.

Men der er jo ingen myndigheder, der følger de her asylansøgere på vej - så kan man vel heller ikke være sikker på, at menneskerettighederne bliver brudt?

- Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har slået fast, at det ikke er det afgørende, om det er bevist. Man skal tage hensyn til, om der er en reel risiko for det. Og der er hundredvis af vidneudsagn og rapporter, der alle siger, at der er store problemer i Grækenland, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Minister har misforstået regler
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech forklarer, at de danske udlændingemyndigheder blot følger EU's helt normale praksis.

Den er bestemt ved Dublin-forordningen, der giver EU-landene ret til at sende asylansøgerne retur, eksempelvis til Grækenland, uden at behandle deres sag.

Men sådan kan man ikke fortolke international lov, mener Thomas Gammeltoft-Hansen.

- Hvis integrationsministeren peger på, at hun bliver nødt til at følge Dublin-reglerne i stedet for menneskerettighedskonventionerne, så tror jeg hun har fået noget galt i halsen. For Dublin-systemet er ikke noget, der rangerer over menneskerettighederne, siger han.

Uretfærdige EU-regler
Grækenland modtog i 2008 146.000 asylansøgere, og ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen betaler landet en alt for stor pris - netop på grund af Dublin-forordningen.

- Den indeholder slet ikke nogen mekanismer til at fordele byrden. Grækenland får ikke flere penge fra lande som Danmark, bare fordi det modtager flere flygtninge og indvandrere.

Thomas Gammeltoft-Hansen medgiver, at forordningen opfylder sit hovedformål - at undgå, at den samme person kan søge asyl i samtlige EU-lande, også kendt som asylshopping.

- Men man kan sagtens lave en model, der sikrer en lidt mere ligelig byrdefordeling. Lige nu er det nærmest omvendt: De, der har færrest ressourcer, står med en uforholdsmæssig stor del af byrden.

Og der er ingen udsigt til, at asylsystemet i Grækenland bliver forbedret foreløbig.

- Den græske regering har jo andre ting at tænke på i øjeblikket. Jeg tror ikke, at det bliver prioriteret højest, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.