Flere job til døve, stumme, blinde og psykisk syge

Antallet af såkaldt socialøkonomiske virksomheder vokser som aldrig før.

Alene i København er antallet af sociale iværksættere på et år vokset med 100 pct. fra 45 i første halvdel af 2009 til 90 alene i år. Det viser tal fra Center for Socialøkonomi, som er en socialøkonomisk virksomhed, der varetager de socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksætteres interesser i Danmark.

Disse virksomheder er kendetegnet ved, at de tilbyder arbejde til personer, som ellers har svært ved at finde indpas på det regulerede danske arbejdsmarked. Med andre ord åbner virksomhederne døren til arbejdsmarkedet for fysisk og psykisk handikappede mennesker, som ellers havde udsigt til et liv på førtidspension eller anden overførselsindkomst.

I Allehånde Køkken i København fortæller leder Henrik Riber, at idéen med virksomheden egentlig bare var, at se om det kunne lade sig gøre, at skabe en arbejdsplads med døve medarbejdere.

Frokostkøkkenet er startet med hjælp fra fonde men uden offentlig støtte, og her er fire af køkkenets otte medarbejdere døve.

Ifølge Henrik Riber er det vigtigste dog ikke hvem man ansætter men hvad man sælger.

- Du bliver nødt til at have en forretningsplan og en strategi og ikke mindst en vare, du kan sælge, siger han til DR København.

Minister vil have endnu flere
Lars René Petersen er direktør i Center for Socialøkonomi. Ifølge ham er der i dag langt over 1.000 socialøkonomiske virksomheder på landsplan, og tallet vokser hele tiden.

- Vi ser nærmest en eksplosion i antallet af mennesker, som ønsker at etablere en socialøkonomisk virksomhed. Det kan være en socialrådgiver eller pædagog, som allerede arbejder inden for en kommune. Det kan være en gruppe af personer inden for hjemmeplejen, der gerne vil starte selv med fokus på hjemløse eller svage. Vi ser også en tendens til, at det er hr. og fru Danmark, som tidligere sad med hænderne i skødet, men som i dag handler, fordi de har en nabo eller en i familien, som er psykisk syg. Det er alle helt almindelige mennesker, der ikke mener, at det bliver gjort nok eller har en bedre løsning selv,« siger Lars René Petersen.

I Socialministeriet glæder socialminister Benedikte Kiær (K) sig over udviklingen.

Hun ser samtidig gerne endnu flere socialøkonomiske virksomheder i fremtiden og barsler derfor med en handlingsplan, som hun vil præsentere i efteråret.

Inden da vil hun bruge sommeren til at få input fra alle dem, som har nogle erfaringer og ideer at give videre.

- Jeg ser gerne, at vi får flere socialøkonomiske virksomheder i Danmark. De kan bidrage med rigtigt meget, når vi ser på, hvordan vi skal videreudvikle vores velfærdssamfund. Vi tænker nogle gange i de samme cirkler. Så er det godt at se alternative løsninger, hvor virksomheder finder en måde at inkludere mennesker, vi måske slet ikke havde regnet med kunne finde indpas på arbejdsmarkedet, siger socialministeren.

Arbejde er vigtigt
Socialministeren ser ikke kun positive samfundsøkonomiske konsekvenser af de socialøkonomiske virksomheders arbejdskraft, men lægger i høj grad vægt på den sociale værdi i ansættelsesforholdene.

- Ud over at bidrage til samfundet ved vi, hvor meget det at indgå i sociale netværk på arbejdspladsen betyder for vores livskvalitet. Og en øget livskvalitet er rigtig godt i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Så der er rigtig mange plusser ved at få disse mennesker ind på arbejdsmarkedet, siger hun.