Mobning skal koste for arbejdsgiveren
02. jul. 2010 14.00 IndlandNedgjort, tilsidesat og bagtalt. Mobning er et stigende problem på arbejdspladser landet over. Alligevel står ofrene ofte alene tilbage, når mobningen resulterer i ledighed.
Men når en mistet hånd kan give erstatning som arbejdsulykke, så skal mobbeofrene også have økonomisk kompensation for deres pyskiske lidelser. Det mener flere fagforeninger. Derfor kræver DJØF, at erstatning for mobning bliver en del af overenskomsten.
Tudede i fosterstilling
Sisse Mosen, der er tidligere specialkonsulent, blev gennem længere tid verbalt mobbet af sin chef. Blandt andet blev hun beskyldt for at vægte sin fritid højere end sit arbejde, på trods af at hun havde 180 overarbejdstimer. Til sidst blev presset for stort.
- Så lagde jeg mig ned og så græd jeg. I 3 uger tror jeg, fra morgen til aften, fortæller hun.
Sisse Mosen endte med at forlade sit job.
Mobning ikke en arbejdsskade
Flere undersøgelser tyder på at mobning kan resultere i angst, depression og stress. Men det er ofte svært at bevise at de psykiske lidelser netop skyldes mobningen og ikke f.eks. et højt arbejdspres.
Derfor er mobning heller ikke anerkendt som en arbejdsskade, på lige fod med f.eks. musearm eller en ødelagt ryg. Ender mobningen med at offeret mister sit job, kan det få store økonomiske konsekvenser.
- Vi tror det kan være med til at skabe stor opmærksomhed hos arbejdsgiverne om, at hvis de ikke sørger for, at der er godt arbejdsmiljø, jamen så koter det, siger Lars Quistgaard fra DJØF.
DJØF foreslår, at arbejdsgiverne straffes med længere opsigelsesvarsel eller økonomisk kompensation, hvis en medarbejder siger jobbet op efter mobning.